Det store overblik: Disse nationer er klar til EM 2024

Hvem er kvalificeret til EM 2024?- Flere nationer - heriblandt Danmark - har nu booket billet til EM 2024. Få det store overblik her.

Hvem er kvalificeret til EM 2024? - Få overblikket på EM-kvalifikationen her.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Hvem er kvalificeret til EM? Det ved vi nu, for EM-kvalifikationens gruppespil er spillet færdigt. Det skete tirsdag aften.

De 10 kvalifikationspuljer nu derfor fundet deres vindere og tabere, og vi har samlet en oversigt over de 20 direkte kvalificerede nationer EM 2024 i Tyskland.

Der mangler stadig at blive fundet tre nationer til næste års EM, og de findes til marts, hvor der skal spilles en playoff-runde, for de bedst-placerede ikke-kvalificerede nationer.

Hvem er kvalificeret til EM 2024?Nederst kan du få et samlet overblik over de nationer, der nu er sikret en plads ved EM-slutrunden til sommer. Senest opdateret mandag den 21. november klokken 23.15

Gruppe A

Spanien sejrede med 3-1 over Georgien i den sidste kamp, og vinder gruppen. Gavi pådrog sig det, der ligner en grim knæskade undervejs i opgøret.

Samtidig fik Norge rundet EM-kvalifikationen af med æren i behold, da det blev til 3-3 mod Skotland. Skotterne tager sig af gruppens andenplads.

De er EM-klar: Spanien og Skotland

FCK-profil sikrer Norge et point mod Skotland
FC Barcelona bekræfter: Skrækskade til Gavi

Gruppe B

Frankrig er videre som gruppevindere og har gjort rent bord. Tirsdag aften spillede franskmændene 2-2 på udebane mod Grækenland.

Holland tager andenpladsen i gruppen, og tirsdag aften vandt hollænderne 0-6 ude over miniputten Gibraltar.

Grækenland og Holland kunne ende med pointlighed efter sidste kvalifikationsrunde, men det krævede en græsk sejr over Frankrig.

De er EM-klar: Frankrig og Holland

‘Oranje’ skal besøge naboen i øst: EM-billetten er booket
Største franske sejr nogensinde i historisk opgør mod chanceløse Gibraltar

Gruppe C

I Gruppe C mødte England, der allerede var sikret sig billet til EM-slutrunden, Nordmakedonien på udebane. Kampen endte 1-1.

Der var ikke meget på spil i Englands kamp, men det var der til gengæld i kampen mellem Ukraine og Italien. Ukraine skulle bruge en sejr, for at overhale netop Italien på puljen andenplads.

Kampen endte uden scoring, og derfor er Italien kvalificeret til næste års EM. Ukraine kan stadig nå EM til næste års play-off kampe.

De er EM-klar: England og Italien

Gruppe D

Tyrkiet havde allerede booket billet til EM 2024, men Kroatien og Wales kæmpede begge om en EM-billet tirsdag.

Kroatien skulle bare vinde hjemme over Armenien, og Modric og co. vandt da også 1-0, efter en scoring af Osasuna-spilleren Ante Budimir.

Wales jagtede dog alle tre point mod Tyrkiet, og waliserne havde målmand Danny Ward med op på sidste hjørnespark, men kampen endte 2-2.

De er EM-klar: Tyrkiet og Kroatien

Kroatien sikrer den sidste EM-plads foran Wales
Wales misser gylden mulighed mod Armenien

Gruppe E

Albanien bookede Gruppe E’s første EM-billet, da albanerne fredag aften spillede uafgjort mod Moldova.

Andenpladsen i gruppen var stadig i spil mandag aften, men det var ikke Polen, som var i spil til næste års EM-slutrunde. Polakkerne ender nemlig på en skuffende tredjeplads, men i stedet var det Tjekkiet og Moldova, der mødtes i en afgørende kamp om EM-billetten.

Moldova skulle bruge en sejr på udebane, for at kvalificere sig, men tjekkerne vandt overbevisende 3-0 over Moldova.

De er EM-klar: Albanien og Tjekkiet

Stor forløsning: Albanien kvalificerer sig til anden slutrunde nogensinde

Gruppe F

Gruppen blev færdigspillet i weekenden, hvor det stod klart, at Sverige ikke skal med til næste års EM i Tyskland. Broderlandet ender som tre’er i gruppen.

Belgien og Østrig har været suveræne i Gruppe F, og har sikret sig direkte kvalifikation til slutrunden i 2024.

Aserbajdsjan og Estland slutter som nummer fire og fem i gruppen.

De er EM-klar: Belgien og Østrig

Gruppe G

Ungarn forsvarede søndag sin førsteplads i gruppen med en 3-1-sejr over Montenegro. De var i forvejen sikret en billet til EM 2024.

Samtidig bookede Serbien også billet i weekenden, da pointtabet til Montenegro kombineret med serbernes 2-2-kamp mod Bulgarien sørger for en andenplads i gruppen til serberne.

De er EM-klar: Ungarn og Serbien

Ungarn sikrer førstepladsen efter lynhurtigt comeback – Liverpool-stjerne blev helten
Forsvarsduo sikrer Serbien EM-billet mod Bulgarien i sidste kamp

Gruppe H

Danmark havde allerede sikret sig EM-deltagelse, og det kunne ses på Hjulmands startopstilling. Syv nye ansigter var med siden fredagens forløsende fodboldfest i Parken.

Mandag aften i Belfast var det dog nordirene, der holdte fest. Britterne vandt overraskende 2-0 i en kamp, hvor intet dog var på spil.

Til gengæld var der masser på spil i opgøret mellem Slovenien og Kasakhstan. Vinderen vil nemlig booke en plads til næste års EM i Tyskland, og det blev hjemmeholdet fra Slovenien, der trak det længste strå med en 2-1 sejr.

De er EM-klar: Danmark og Slovenien

Tømmermænd i Belfast: Danmark taber frustrerende kamp til Nordirland
De forsvarende europamestre havde ryggen mod muren – tre landshold bookede EM-billet mandag

Gruppe I

Både Rumænien og Schweiz sikrede sig allerede en plads ved EM 2024 i Tyskland lørdag aften.

De to nationer mødtes dog tirsdag i gruppens sidste kamp. Rumænien vandt Gruppe I-topkampen mod Schweiz med 1-0 på en scoring af Denis Alibec.

Israel slutter på tredjepladsen i gruppen og vandt tirsdag aften 0-2 ude over Andorra.

De er EM-klar: Rumænien og Schweiz

To nationer er EM-klar efter sejr og uafgjort

Gruppe J

Portugal vandt søndag aften med 2-0 hjemme mod Island. Dermed er det blevet til vanvittige 10 sejre i 10 kampe og en målscore på +34.

Samtidig blev det til en 2-1-sejr for Slovakiet over Bosnien-Hercegovina og en 0-1-sejr for Luxembourg i Liechtenstein.

De er EM-klar: Portugal og Slovakiet

Ustoppelige Portugal sejrer igen – 10 ud af 10

Hvem er kvalificeret til EM 2024? – Se listen her:

I EM-kvalifikationen fordeles 20 pladser ved EM-slutrunden 2024. EM-kvalifikationen er nu veloverstået, og 20 nationer er dermed klar til EM 2024.

  • Spanien
  • Skotland
  • Frankrig
  • Holland
  • England
  • Italien
  • Tyrkiet
  • Kroatien
  • Albanien
  • Tjekkiet
  • Belgien
  • Østrig
  • Ungarn
  • Serbien
  • Danmark
  • Slovenien
  • Rumænien
  • Schweiz
  • Portugal
  • Slovakiet

Tyskland er ligeledes sikret en plads ved EM-slutrunden, da nationen er værter for turneringen i 2024.

I alt deltager 24 nationer ved EM-slutrunden i 2024. 20 pladser fordeles ved EM-kvalifikationen og en enkelt plads går til værterne fra Tyskland. De tilbageværende tre pladser fordeles ved Nations League-playoffs.

Læs meget mere om dette herunder

Hvad er Nations League – Og hvordan fungerer Nations League?

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P