Brøndby-talent udgår med skade i remis
William Sonne-Schmidt måtte tages ud efter en halv times tid.

Det endte uden vinder, da Brøndby IF fredag aften tog imod Allsvenskan-topholdet IK Sirius på Brøndby Stadion.
Træningskampen sluttede 1-1, men længe så det ud til, at det skulle ende med et nederlag til Vestegnsklubben.
Sådan skulle det dog ikke gå.
Brøndby fik pudset formen af mod et spændende svensk mandskab, men kampen havde dog også en negativ note for Brøndby.
Efter en halv times spil måtte den unge keeper William Sonne-Schmidt udgå med en skade og blive erstattet af Gavin Beavers.

Kort før pausen bragte de svenske gæster sig foran, da Sirius-danskeren Marcus Lindberg sendte bolden i nettet til 0-1.
I anden halvleg jagtede Brøndby udligningen, og den kom ti minutter før tid. Jordi Vanlerberghe tog chancen fra distancen og hamrede bolden i mål til 1-1.
Dermed endte det uafgjort på Brøndby Stadion.

Brøndby IF












