Uofficiel EfB-debut gjorde Hjalte Bo Nørregaard klogere Foto: EfB

Uofficiel EfB-debut gjorde Hjalte Bo Nørregaard klogere

Hjalte Bo Nørregaard er optimistisk efter fredagens træningskamp mod Silkeborg IF.

Hjalte Bo Nørregaard styrer Esbjergs træning.
Foto: EfB

Fredag eftermiddag stod Hjalte Bo Nørregaard for første gang i spidsen for Esbjerg fB.

Esbjerg tørnede sammen med Silkeborg IF, og den uofficielle debut bød på et 2-0 nederlag til holdet fra Søhøjlandet.

Træningskamp mod Silkeborg efterlod dog den tidligere Superliga-profil med en god fornemmelse, fortæller Hjalte Bo Nørregaard til JydskeVestkysten.

- Jeg er blevet endnu klogere på det hele, og jeg har en rigtig god følelse, så det er dejligt. Nu har vi set nogle af de få ting, vi har arbejdet på i kamp, og det giver noget andet at få set dem i kampsituationer, siger Hjalte Bo til mediet.

EfB-cheftræneren fortæller til JydskeVestkysten, at det ikke var alt, der gik efter planen i fredagens kamp, men der er optimisme at spore hos den 45-årige københavner.

Hjalte Bo Nørregaard styrer Esbjergs træning.
Foto: EfB

- Jeg så et hold, der gjorde alt, hvad jeg bad dem om. Jeg så gode ting og nogle ting, som vi skal arbejde rigtig meget på og videreudvikle, siger han.

Hjalte Bo Nørregaard har overtaget et Esbjerg-hold, der gik på landsholdspause på sidstepladsen i 1. division.

Nørregaard får officielt EfB-debut den 10. oktober på hjemmebane mod AaB.

Esbjergs nye cheftræner skal kigge nærmere på sammensætningen af holdet bag ham:

Ny Esbjerg-træner varsler: Vi kunne godt bruge en mand mere

Mest læste

Notifications

Notifikationer