Danmark kan selv afgøre sin EM-skæbne efter drama i Wien Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Danmark kan selv afgøre sin EM-skæbne efter drama i Wien

Der var uhyre vigtige point på spil fredag aften i Wien.

Conrad Harder smiler.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Conrad Harder var den helt store oplevelse på det danske U21-landshold senest mod Belarus.

Strasbourg-danskeren scorede begge Danmarks mål ved den lejlighed, og minsandten om han ikke igen blev dansk enmandshær fredag aften, hvor Danmark hentede ét point med hjem fra Østrig.

Danmark spillede 1-1 i Wien og kan dermed selv afgøre sin skæbne i den sidste gruppekamp mod Belgien på Vejle Stadion i næste uge.

Hvis Danmark skal sikre sig førstepladsen i puljen, kræver det dog en sejr. Forud for opgøret tirsdag indtager Danmark andenpladsen med to point op til Belgien.

Resultatet betyder samtidig, at Danmark er så godt som sikret puljens andenplads.

Harder gjorde forskellen, men modsat mod Belarus måtte han fra start tage plads på bænken.

Efter en målløs første halvleg rystede Lars Knudsen dog posen.

Harder erstattede August Priske, og det skulle vise sig at være en genialitet af U21-landstræneren.

Bare fem minutter senere bragte den unge angriber nemlig Danmark foran med 0-1.

Conrad Harder smiler.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Glæden varede 19 minutter, inden Erik Kojzek bragte balance i regnskabet.

I anden halveg var de danske tropper under gevaldigt pres.

Østrig havde bolden 70 procent af tiden, men Danmark holdt stand og sikrede sig uafgjort i Wien.

Det endte dog med et stort drama i kampens døende sekunder, hvor Julius Berthel Askou blev udvist.

Havde ikke regnet med udtagelse – træneren kom på besøg

Mest læste

Notifications

Notifikationer