Lægger sig fladt ned efter pinligt TV-kollaps Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Lægger sig fladt ned efter pinligt TV-kollaps

Det var absolut ikke populært, at TV 2’s streaming-app kollapsede ved pausen i torsdagens landskamp mellem Danmark og Portugal.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det gik rent galt for tusindvis af seere og ikke mindst TV 2, da der torsdag aften var vigtig landskamp i Parken.

Danmark og Portugal spillede en seværdig kamp, der endte 4-2 til gæsterne – men det var der mange danskere, der ikke så.

For TV 2's Play-app kollapsede i pausen, og først i slutfasen af kampen kunne frustrerede seere og fodboldfans igen se landskamp.

Det fik TV 2 alt andet end ros for på sociale medier, og det er en ren tilståelsessag her dagen her fra TV 2.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

- Problemerne opstod i pausen og betød, at de brugere, der forlod live-streaming, ikke kunne komme tilbage og se med på Play. Vi endte med at aktivere vores nødløsning, som gjorde det muligt for de ramte brugere igen at se med. Den beslutning skulle være taget tidligere, skriver Kristian Waneck, der er chef for audience technology hos TV 2, til Ekstra Bladet.

Streamingtjenester bliver af og til ramt af problemer i forbindelse med fodboldkampe, hvor der kommer stort tryk på tjenesterne med høje seertal og mange, der i sagens natur ser kampen samtidig.

Højbjerg åbner op om ‘dybe’ landsholdssnakke

Mest læste

Notifications

Notifikationer