Åbner dør for markant Superliga-handel
En nylig transfer i Silkeborg IF kan ændre på Pedro Ganchas’ situation i Silkeborg IF.

Den helt store historie i klubben er den offensive midtbaneprofil Callum McCowatt.
Men hvor Silkeborg IF bestemt ingen appetit har på at sælge newzealænderen, kan det forholde sig anderledes i den anden ende af banen.
Her er franske Maël de Gevigney kommet fra Barnsley til at spille i Silkeborgs midterforsvar. Forsvarsspilleren, der i øvrigt også er uddannet fysioterapeut, er 26 år og udset til at spille.
Og det kan potentielt bane vej for portugisiske Pedro Ganchas, der gerne vil væk fra Silkeborg.

Campo fortalte tidligere på sommeren om et tilbud i omegnen af 2,5 millioner kroner.
Det forlyder, at Silkeborg på daværende tidspunkt bad om en handel på op mod den tredobbelte værdi af den potentielle køber Vojvodina.
Det kan tilgangen af franske de Givigney muligvis rykke ved, ligesom det ikke er usædvanligt at se parter nærme sig hinanden i pris efter nærmere forhandling.

Silkeborg har en ny cheftræner i Morten Dahm Kjærgaard, der ligesom i den tidligere klub Aarhus Fremad hælder mod at spille forskellige versioner af 3-4-3, hvor Kent Nielsen typisk spillede 4-2-3-1 i Silkeborg.

Silkeborg IF












