Silkeborg IF
JYSK park · 1917
Kent Nielsen: Ikke første gang, jeg har vækket Thelander
Delaney utilfreds: Jeg var stiktosset efter første halvleg
Silkeborg smed sejren: Ved ikke, hvad der sker i anden halvleg
Trupnyt: FCK-profil med mod Silkeborg
Tonni Adamsen skriver historie: Månedens spiller igen
Efter stadionbytte: Viaplay skrotter Oddset Pokal-kamp
Viborg eller Herning? Ekspert udpeger ‘det ægte Midtjylland’
Dommer er ikke i tvivl: Klart straffe og rødt
Brøndby-skurk: Er fuldstændig i chok
Mest læste om Silkeborg IF
FCK vender truende nederlag i Silkeborg
Overtidsscoring cementerer SIF’s forbandelse på Lyngby Stadion
Brøndby-drama i Silkeborg: To straffespark og rødt i deler
AGF og Silkeborg deler efter underholdende første halvleg
FCM vinder midtjysk topbrag og stryger til tops i tabellen
SIF på førstepladsen efter opvisning fra ‘Tonni Tomål’
Silkeborg på førstepladsen efter storsejr over FCN
Comebacket udeblev: Silkeborg vinder vild kamp over Viborg
AaB vinder over Silkeborg IF efter medrivende kamp
Selvmål sikrer SIF sejren mod Superliga-oprykkerne
Silkeborg IF - klubben fra Søhøjlandet
Silkeborg IF, ofte kendt som SIF, er en respekteret klub i dansk topfodbold. Derfor følger campo.dk naturligvis Silkeborg IF på nærmeste hold og serverer dagligt de vigtigste nyheder fra Silkeborg IF i løbet af Superligaen 2024/25.
Silkeborg IF, som i dag har etableret sig som en fast bestanddel af dansk topfodbold, har – siden sin grundlæggelse den 26. april 1917 – leveret flere sportslige succeser i Danmark. Foreningen startede op som en flerstrenget idrætsforening, hvor fokus ikke udelukkende var på fodbolden, og det var først i 1920'erne, at fodboldafdelingen begyndte at tage fart i det jyske.
Historien bag Silkeborg IF
Men det blev i det jyske for en tid. Der skulle nemlig gå noget tid fra grundlæggelsen og frem til, at Silkeborg IF for alvor gjorde sin entre i toppen af dansk fodbold. Først i 1987 rykkede Silkeborg IF op i den bedste danske fodboldrække, der på daværende tidspunkt hed 1. Division.
Klubben var ikke spået store chancer for at overleve, men flere flotte præstationer gjorde, at Silkeborg IF forblev i den bedste danske række, og spillere som Hans Erfurt, Ingvar Johansen og Brian Skaarup blev profiler, som ikke blot var kendt i Silkeborg og omegn, men på landsplan.
Storhedstid i Silkeborg IF
Siden da blev det til mange sammenhængende sæsoner i den bedste danske fodboldrække, som ændrede navn til Superligaen i 1991. Faktisk blev det til 16 sæsoner i træk i Danmarks fineste fodboldselskab, og i den periode – fra 1987 til 2001 – finder man flere store Silkeborg IF-bedrifter.
Efter en række sæsoner som midterhold i Superligaen dukkede Silkeborg IF op som en trold af en æske i 1993/94-sæsonen og sikrede sig sit første – og foreløbige eneste – danske mesterskab i historien. Det blev startskuddet på klubbens storhedstid. I de efterfølgende mange sæsoner gjorde SIF sig gældende i superligatoppen og tog blandt andet to bronzemedaljer og én sølvmedalje i de efterfølgende år.
Det var også i disse år, at Silkeborg IF sikrede sig klubbens andet store trofæ. I sæsonen 2000/01 sikrede klubben sig sin første pokaltitel med en sejr på 4-1 over AB i Pokalfinalen. En bedrift som klubben i øvrigt gentog i sæsonen 2023/24, hvor AGF blev besejret 1-0 i finalen.
Elevatorhold og opblomstringen
Efter en længere periode med store resultater i Silkeborg IF kom nedgangen. Fra 2001/02-sæsonen og frem til 2020/21 var klubben det, som man vil betegne som et elevatorhold – kun afbrudt af en kort opblomstring midt i perioden.
Frem til 2020/21-sæsonen var Silkeborg IF et såkaldt elevatorhold, der skiftevis gjorde sig i Superligaen og NordicBet Ligaen, men siden da har klubben igen etableret sig som et stærkt hold i Superligaen, hvor det blandt andet er blevet til endnu et sæt bronzemedaljer samt en pokaltitel i 2023/24-sæsonen.
Klubben kan igen i dag betegnes som et midterhold i Superligaen, og det er også forventningerne til klubben i Superliga-sæsonen anno 2024/25.
Jysk Park – et moderne Superliga-stadion
Det bedste billede på Silkeborg IF’s fremgang de senere år – både sportsligt og økonomisk – ses på klubbens hjemmebane, Jysk Park. Jysk Park er et nyetableret fodboldstadion med plads til 10.000 tilskuere, som blev indviet i 2017.
Jysk Park er ét af to stadioner i Superligaen, hvor underlaget er kunstgræs. Den anden klub, der også spiller på kunstgræs, er FC Nordsjælland, og de to klubber har i fællesskab oprettet en ny uofficiel titel i dansk fodbold. Hver sæson kæmper de to klubber i de indbyrdes kunstgræsmesterskaber om El Plastico.
Underlaget i både Silkeborg IF og FC Nordsjælland har også sat sit præg på de to klubbers spillestil. Det handler typisk om hurtigt spil og pasninger langs jorden for begge klubber.
Talentudvikling og skarp transferstrategi
En af Silkeborg IF's styrker har altid været klubbens evne til at udvikle unge talenter. Gennem tiden har flere spillere, som i dag betragtes som profilerede spillere nationalt eller internationalt, haft sin gang på SIF’s talenthold. Ser man på det danske herrelandshold kan spillere som Kasper Dolberg og Robert Skov blandt andre nævnes.
Evnen til at producere stærke spillere fra egne rækker er og har længe været en vigtig del af klubbens strategi. Flere spillere har taget turen op på klubbens førstehold og sikret store indtægter for klubben på transfermarkedet. Samtidig har klubben flere gange bevist sig som en stærk spiller på transfermarkedet, hvor klubben ofte henter spillere fra de næstbedste danske rækker og forvandler dem til profiler i Superligaen. Disse parametre sikrer, at klubben forbliver konkurrencedygtig i toppen af dansk fodbold.
Campo.dk følger Silkeborg IF både på og udenfor banen og giver dig dagligt de vigtigste SIF-nyheder.