Advarsler tynger landsholdet: Riemer varsler ændringer
Hele seks spillere risikere at misse den sidste kamp mod Norge, hvis de kommer i dommerens bog lørdag mod Portugal.

📍 Campo til landsholdssamling
I Nations League skal der kun to gule kort til i løbet af gruppespillet, før det udløser en karantænedag.
Selvom det de danske landsholdsspillere har været gode til at holde sig i skinnet indtil videre, er der inden turneringens femte runde hele seks danske spillere i karantænefare.
Det har Brian Riemer naturligvis med i sine overvejelser, når han skal stille holdet til lørdagens kamp. Over for Campo og den øvrige fremødte presse lufter landstræneren også, at det potentielt kan resultere i nogle ændringer i startopstillingen.
- Det er klart, at der ligger nogle beslutninger i forhold til, hvad vi gør. Vi kommer til at stille så stærkt som muligt, og så er der nogle positioner på banen, hvor jeg synes, vi har nogle muligheder for at kunne gøre det, og hvor det måske ikke er så soleklart, om det er etteren eller toeren, der er den bedste.
- Om der så er en enkelt plads, hvor vi måske gør en undtagelse, det kan jeg ikke sidde her og love, men jeg kan sige med 100 procent sikkerhed, at det hold, der går på banen nede i Braga, kommer til at blive et superstærkt hold., siger Brian Riemer til Campo og den øvrige presse.


En af de karantænetruede spillere er den enormt formstærke Gustav Isaksen. Ham er Brian Riemer dog ikke specielt bekymret for at komme til at undvære.
- Jeg tror, at Isaksens sidste gul kort det var på et eller andet tidspunkt i 2025, så det er jo ikke noget, han får jævnligt. Så den er lidt mindre urolig for.
Udover Isaksen er både Rasmus Nissen Kristensen, Joakim Mæhle, Mohamed Daramy, Patrick Dorgu og Mads Hermansen i fare for at misse opgøret mod Norge, skulle de få en advarsel mod Portugal.
Kampen mellem Danmark og Portugal spilles lørdag klokken 20.45.

Danmark
Gustav Isaksen
Portugal












