Thomas Jørgensen tæt på dobbelt transferrekord
Viborg-profilen blev solgt i en rekordstor transfer, men beløbet var bestemt heller ikke småpenge for hans nye klub.

Onsdag morgen blev det en kendsgerning, at Viborg FF har solgt Thomas Jørgensen til franske Toulouse FC.
Den rekordstore overgangssum skulle ifølge TV2 være på hele 7,5 millioner euro, hvilket svarer til 56 millioner kroner.
Det er markant større end Viborgs hidtil største salg, Anton Gaaei til Ajax i 2024. Ham fik man dengang i omegnen af 33 millioner kroner for.
Mange ville måske tro, at beløber på denne størrelse er mere almindeligt for en klub som Toulouse, der huserer i den bedste franske række. Men det er altså ikke tilfældet.

Thomas Jørgensen er nemlig den næstdyreste spiller i Toulouses historie.
Kun franskmanden Wesley Saïd har lige akkurat kostet mere. Han blev købt til 60 millioner kroner i sommeren 2019.
I løbet af sommeren fik Toulouse flere bud afvist af Viborg, indtil de til sidst måtte punge ud, for at få fat på den 20-årige midtbanespiller.
Thomas Jørgensen har mulighed for at få debut for sin nye klub allerede lørdag den 22. august, hvor de møder Lyon i Ligue 1.

Toulouse FC
Viborg FF












