Medie: Italienske storklubber sværmer om Højbjerg igen Foto: Uwe Kraft/AFP/Ritzau Scanpix

Medie: Italienske storklubber sværmer om Højbjerg igen

Pierre-Emile Høbjerg meldes atter i spil til en transfer.

Pierre-Emile Højbjerg i aktion for Marseille.
Foto: Uwe Kraft/AFP/Ritzau Scanpix

Marseille er nok engang tvunget til at sælge i vinterens transfervindue.

Det skyldes løfter til DNCG og UEFA. Det skriver L'Équipe.

Som en af de lønførende spillere fremhæves Pierre-Emile Højbjerg som et oplagt bud på et kommende salg.

Det kan meget vel betyde, at interessen fra Italien denne gang omsættes til et faktisk skifte.

I hvert fald er Juventus fortsat interesseret i den danske landsholdsanfører.

Det skriver La Gazzetta dello Sport.

Juventus har flere gang før været meldt på banen, når snakken er faldet på Pierre-Emile Højbjergs kommende klub.

Pierre-Emile Højbjerg i aktion for Marseille.
Foto: Uwe Kraft/AFP/Ritzau Scanpix

Det forlyder i samme ombæring, at den 31-årige midtbanespiller ikke er modstander af et skifte til den italienske storklub.

Der er dog endnu en italiensk bejler på banen, for også Fiorentina skulle være interesseret i Højbjerg.

Det forlyder, at Marseille i givet fald menes at ville udstyre danskeren med et prisskilt på omkring 15 millioner euro. Det svarer til 112 millioner kroner.

Pierre-Emile Højbjergs kontrakt med Ligue 1-klubben strækker sig frem til sommeren 2028.

Heia Norge – Riemer hepper på Haaland og Ståle

Mest læste

Notifications

Notifikationer