Eksklusivt: Superliga-hold har arbejdet for kunstgræs-forbud Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Eksklusivt: Superliga-hold har arbejdet for kunstgræs-forbud

Flere Superliga-klubber har arbejdet på at få et forbud mod kunstgræsbaner til Superliga-kampe.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Det er en ingen hemmelighed, at kunstgræsbaner ikke er populært blandt mange spillere, trænere og fans i Danmark.

I Holland og Skotland er kunstgræs sidste år og i år blev forbudt som underlag til turneringskampe i Æresdivisionen og Premier League, og det er der også nogle, der gerne ser ske i Superligaen.

- Reglerne er, at man gerne må spille på kunstgræs. Jeg forstår bare ikke, at det er tilladt i Danmark. Men det er det og kæmpe ros til den stil, FC Nordsjælland har udviklet, sagde FCM-cheftræner Mike Tullberg til blandt andre TV 2 forud for kampen i Farum mod FC Nordsjælland.

Har forsøgt at få det forbudt

FC Nordsjælland og Silkeborg IF, de to Superliga-klubber med kunstgræs, klarer sig ofte særdeles godt på hjemmebane, selv om alle Superliga-klubber som regel træner på kunstgræs i dagene op til en udekamp i Farum eller Silkeborg.

Ifølge Campos oplysninger har flere Superliga-klubber i Divisionsforeningens regi talt for, at brugen af kunstgræs skal være forbudt inden for en årrække i Superligaen.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Det er blandt andet sket i forbindelse med forberedelser frem mod, at Superligaen og divisionerne senest i 2030 skal have en ny medieaftale på plads, hvor man inden en forhandlingsfase og de kommercielle forberedelser skal være 100 procent afklaret med struktur og rammer for turneringerne.

Kunstgræs var således på menuen til et møde i forrige uge.

Ifølge Campos oplysninger lader det ikke til, at der her og nu kan samles tilstrækkelig opbakning til at indføre begrænsninger eller et decideret forbud mod at spille på kunstgræs i Superligaen i stil med det, der kom i Æresdivisionen og Skotlands Premier League.

Det er på trods af, at underlaget bestemt ikke er populært som kampbane i Superligaen hos hverken fans eller spillere.

Bold.dk har torsdag morgen offentliggjort en historie med citater fra adskillige Superliga-ledere, hvor modstand mod kunstgræs og ønsket om over tid at spille alle kampe på naturligt græs eller hybridbaner er tydeligt.

Et studie offentliggjort i British Journal of Sports Medicine viste ikke øget skadesfrekvens på kunstgræs sammenlignet med græs.

Nogle undersøgelser har vist en øget hyppighed af fod- og ankelskader, mens det at skifte underlag til træning fra uge til uge kan give flere skader.

Kampanalyse 1,69 Schweiz har styr på gruppen Slovenien vs Schweiz Nations League Læs analysen her

18+ | Vilkår gælder | Hjælpelinje: 70 22 28 25 | stopspillet.dk | Selvudeluk via rofus.nu | Spil ansvarligt

Tullberg revser Nordsjællands kunstgræs: Det er håbløst

Mest læste

Notifications

Notifikationer