Vil beholde Brøndby-keeper: Døren er på ingen måde lukket Foto: Brøndby IF

Vil beholde Brøndby-keeper: Døren er på ingen måde lukket

Finnerne håber, at de kan få lov til at beholde den unge Brøndby-målmand.

Mamadou Jalloh for Brøndby
Foto: Brøndby IF

Spekulationerne om Mamadou Jallohs fremtid bliver ved med at svirre.

Og målmanden har tilsyneladende gjort så stort et indtryk i Finland, at VPS langt fra har opgivet håbet om at beholde Brøndby-talentet.

Det 19-årige Masterclass-talent har netop afsluttet sit lejeophold i den finske klub, men ifølge VPS' sportsdirektør, Tommi Pikkarainen, er der mulighed for, at samarbejdet kan fortsætte.

- Vi har et stort ønske om at beholde Jalloh i truppen. Selvom hans ophold hos os i denne omgang er slut, har kontakten til Brøndby været der hele tiden, og vi har haft samtaler. Døren er på ingen måde lukket i forhold til ham, siger Pikkarainen til det finske medie Ilkka-Pohjalainen.

Jalloh har været udlejet fra Brøndby siden august 2025 og har i den netop afsluttede sæson leveret ni clean sheets i 31 kampe. Præstationerne har også kastet en personlig hæder af sig, da han blev kåret til sæsonens spiller i VPS.

Og på Vestegnen er der, ifølge Campos oplysninger, stor tiltro til den unge målmand, som ses som en mulig del af klubbens fremtid.

Mamadou Jalloh for Brøndby
Foto: Brøndby IF

Jalloh har da også selv ambitioner om at blive førstemålmand i Brøndby, hvilket han tidligere har fortalt om i et interview med TV 2 Sport.

Klubben har dog aktuelt både Patrick Pentz og Gavin Beavers foran Jalloh i målmandshierarkiet, men der forventes ændringer på positionen i den nærmeste fremtid.

Mamadou Jalloh har kontrakt med Brøndby frem til sommeren 2028 og har fortsat sin debut på førsteholdet til gode.

Brøndby skriver med angrebstalent: Støder til i 2027

Mest læste

Notifications

Notifikationer