Brøndby skriver med angrebstalent: Støder til i 2027 Foto: Brøndby IF

Brøndby skriver med angrebstalent: Støder til i 2027

Arnar Bjarki Gunnleifsson tilslutter sig Brøndby Masterclass i det nye år.

Foto: Brøndby IF
Foto: Brøndby IF

I sommer offentliggjorde Brøndby, at man var blevet enige med en islandsk angriber om et skifte.

Og i dag, på Arnar Bjarki Gunnleifssons 16 års fødselsdag, har den unge islænding sat sin underskift på en aftale med de blågule.

Han kommer til fra Breidablik i hjemlandet og har underskrevet en treårig kontrakt med Brøndby.

Det meddeler klubben torsdag eftermiddag.

Gunnleifsson bliver en del af Brøndby Masterclass fra starten af det nye år, men han har allerede erfaring med seniorfodbold fra netop Breidablik.

Her har det unge angrebstalent spillet 21 førsteholdskampe, mens han også har været udtaget til flere islandske ungdomslandshold.

- Det føles virkelig godt. Det er en fantastisk følelse at have skrevet under, og jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang og spille i Masterclass sammen med de andre drenge, fortæller Arnar Bjarki Gunnleifsson til klubbens hjemmeside.

Foto: Brøndby IF
Foto: Brøndby IF

I Brøndby er der således også store forventninger til den unge islænding, der efter sigende har været flere bejlere til.

- Arnar Bjarki Gunnleifsson er et af de mest spændende, skandinaviske angrebstalenter på sin årgang og har med rette tiltrukket sig opmærksomhed fra flere klubber, fortæller Jens Mikkel Frølunde, Head of Recruitment i Masterclass.

Samtidigt giver han Brøndbys fans en fornemmelse for, hvilken spiller de har tilføjet til en i forvejen talentfuld ungdomsafdeling, hvor flere unge angribere de seneste år har fundet vej ind på klubbens førstehold.

- Han er en høj og fysisk stærk angriber, som tilfører power til offensiven. Samtidig har han en høj fodboldintelligens med gode løb uden bold, evnen til at sætte sine medspillere op og et stærkt afslutningsspil. Sammen med hans solide tekniske fundament ser vi et meget stort udviklingspotentiale i ham, forklarer rekrutteringschefen.

Brøndby jagter landsholdsspiller: Blandt favoritterne til at hente ham

Mest læste

Notifications

Notifikationer