Efter AGF-rygter: Byder 2,5 mio på Superliga-profil Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Efter AGF-rygter: Byder 2,5 mio på Superliga-profil

Der er løbet et bud ind på en af Silkeborgs spillere.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Hvordan skruer Silkeborg IF et hold sammen, der ikke bare overlever men styrer tilbage mod en kamp om Top 6-pladserne?

Det er en af udfordringerne for Superliga-klubben i disse uger, hvor transfervinduet er åbent og udlandet snuser til blandt andre profilen Callum McCowatt.

Silkeborg var bestemt ikke interesseret i buddet på den newzealandske VM-spiller fra USA.

Og det er SIF indtil nu heller ikke i tilbuddet på en af klubbens andre profiler.

Ifølge Campos oplysninger er der kommet et bud på portugisiske Pedro Ganchas.

Det er kommet fra den serbiske klub Vojvodina, der vil betale noget, der ligner 2,5 millioner kroner for forsvarsspilleren, mens der kan ryge ekstra millioner på SIF-kontoen fra præstationsklausuler.

Andre har været interesserede

Der gik i løbet af sidste sæson og igen op til dette transfervindue rygter om, at AGF fandt forsvarsspilleren interessant, noget Midtjyllands Avis fortalte.

Ifølge Campos oplysninger har det aldrig ført til en konkret henvendelse på forsvarsspilleren, der har kontrakt i Silkeborg indtil slutningen af 2028.

På markedet forlyder det, at Silkeborg spørger efter omtrent det dobbelte af det tilbud, der er kommet.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Forsvarsspilleren var ikke med i truppen i seneste spillerundes kamp mod FC København, hvor SIF tabte 1-3 på trods af at have matchet FCK i store dele af kampen.

Midstopperens agent Miguel Herlein sagde i forrige måned til Campo, at Ganchas er klar på et skifte denne sommer.

- Af den grund og efter det, Pedro har opnået med klubben, mener vi, at øjeblikket er kommet til alvorligt at overveje det næste skridt i hans karriere. Vi ser det sådan, at han har givet meget til Silkeborg, har repræsenteret klubben på den bedst mulige måde og vist sin værdi i to stærke sæsoner, sagde Miguel Herlein til Campo.

Campo har kontaktet Silkeborg IF’s ledelse, der ikke ønsker at kommentere historien.

Silkeborg-profil tordner mod klubben: Hvad kan jeg gøre?

Pedro Ganchas kom til Silkeborg i 2024 fra Pacos de Ferreira i Portugal.

Forsvarsspilleren var som teenager i Benficas talentafdeling, hvor han spillede med senere stjerner som Goncalo Ramos og Superliga-profilerne Franculino og Serginho.

Silkeborg IF spiller igen på mandag klokken 19, hvor modstanderen hjemme i Silkeborg er OB.

Eksklusivt: Se de anslåede Superliga-budgetter i 2026/27

Mest læste

Notifications

Notifikationer