Transfers: Er de to nøglen til Brøndby-guld? Fodbolddirektør Julius Ohnesorge ved pressekonference med den nye Brøndby-træner Thomas Nørgaard på Brøndby Stadion, onsdag den 10. juni 2026. Nørgaard kommer til Brøndby fra Sønderjyske

Transfers: Er de to nøglen til Brøndby-guld?

ANALYSE: Brøndby IF har haft et intenst 2026 med mange transfers – men man slipper næppe for nye handler i januar, hvis man skal indfri drømmen om Champions League og Europa.

Fodbolddirektør Julius Ohnesorge ved pressekonference med den nye Brøndby-træner Thomas Nørgaard på Brøndby Stadion, onsdag den 10. juni 2026. Nørgaard kommer til Brøndby fra Sønderjyske

Brøndby IF har brugt mange, mange penge på nye spillere de seneste år.

Men som efterårssæsonen har vist, er Brøndby ikke nødvendigvis i mål med holdet, især ikke, når klubbens ledelse er nødt til at tage højde for konkurrenterne.

For FC Midtjylland og FC København brager afsted, og når målet er at komme i et Europa-ligaspil, skal Brøndby over en hel sæson kunne måle sig med de to FC-klubber og holde andre, stærke konkurrenter bag sig.

Og mens de seneste uger har budt på flere smil, var der også en hård periode med betydelige defensive problemer tidligere på efteråret, som muligvis skal løses for at nå målsætningerne, også selv om man har nok spillere i truppen.

Her ser Campo på, hvad der ligger af udfordringer, og muligheder, forude for Brøndby, når transfervinduet åbner efter nytår.

Binks skal have en knaldgod makker i guldklasse

Raphael Canut er lovende, og Jordi Vanlerberghe og Frederik Alves er habile Superliga-spillere.

Men det vil også være lyv at sige, at Brøndbys defensiv konsekvent har udstrålet guldniveau, eller at man til sommer kan banke sig vej gennem en Europa-kvalifikation med nerver og nærmest ingen plads til fejl.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Brøndby IF har lukket 20 mål ind i 13 kampe, og det er med garanti alt for højt et gennemsnit til at true om toppladserne over en hel sæson, med mindre man selv kan score dobbelt så mange mål.

Det er forståeligt, hvis fodbolddirektør Julius Ohnesorge og cheftræner Thomas Nørgaard vil efterlade mulighed for, at Raphael Canut kan få spilletid.

Men det overskyggende må være at skrue et hold sammen, der kan komme i et Europa-ligaspil, og der mangler Brøndby deres eget svar på en spiller som FCM's Ousmane Diao eller FCK's Junnosuke Suzuki.

Der er brændt godt med penge af på midtbanespillere, hvor man er godt besat, men står Brøndby alligevel foran en 2027-sommer, hvor Jordi Vanlerberghe stopper ved kontraktudløb og Frederik Alves kunne komme i spil til et skifte, giver det mening at finde en stopper i januar med en række træningskampe til at finde et partnerskab med Luis Binks og kollegerne.

Skal han tage over efter Binks? – kan godt komme på tale

En målscorer til

Når man tæller efter, har Brøndby rigeligt med målscorere i offensiven.

Problemet er bare, at de ikke scorer så mange mål, som man kunne håbe som Brøndby-træner eller fan.

Er det muligt at finde en spiller til, der ligesom Filip Bundgaard kan spille på kanten eller fremme – og som scorer oftere end den i Superligaen i denne sæson målløse Bundgaard?

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Igen skal Ohnesorge og Nørgaard finde en balance mellem, at de unge skal have en ærlig chance for at udvikle sig, og at Brøndbys målsætning på ingen tænkelig måde er en lidt skuffende sekunda-placering og ingen Europa-fodbold i næste sæson, som blev facit på 2025/26.

Det er lige før, en af de centrale midtbaneprofiler købt i 2026 i stedet skulle have været en sådan type spiller – det kan man gå efter til januar, hvis rette mulighed på pris og kvalitet er der.

Ohnesorge: Har givet ærlig melding til stort Brøndby-talent

Hold også øje med…

Har Brøndby den næste store målmand i kikkerten?

Det vil næsten overraske, hvis svaret er nej, for klubben har i mange år haft et fremragende tag på positionen.

Patrick Pentz og østrigerens agent havde i sommer lov til at undersøge, om det var muligt at finde en køber, og det vil være mærkeligt, hvis ikke samme aftale dukker op i 2027.

Det virker som om, det er tid, og mens det så udpræget giver mening at vente til sommer med skiftet, er der jo ikke noget i vejen for, Brøndby finder afløseren og giver ham et års tilvænningsfase i Danmark.

Amok i transfers: Brøndby indhenter FC Midtjylland

Mest læste

Notifications

Notifikationer