Pointene venter: Selvsikker OB-profil vil slå VFF Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Pointene venter: Selvsikker OB-profil vil slå VFF

Der venter en svær opgave for OB, når de får besøg af Viborg FF lørdag aften.

Gammelgaard jubler
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

OB tager lørdag aften imod Viborg FF hjemme på Nature Energy Park.

I sidste weekend fik det fynske mandskab i den grad sparket kuglen i nettet, da de slog Silkeborg med hele 4-1.

Nu venter Superligaens nummer tre så. Det midtjyske mandskab slog i sidste runde AC Horsens med 1-0. Hos OB's profil Christian Gammelgaard fejler selvtilliden inden opgøret absolut intet.

Gammelgaard er sikker på, at pointene ligger og venter på fynboerne. Det kræver dog, at OB skal gøre de, de er gode til. Det fortæller han til OB's egen hjemmeside.

- Jeg er sikker på, at der også ligger point og venter på os, hvis vi gør de ting, vi er gode til. Vi skal være klar fra første fløjt og huske vores egne styrker og den selvtillid, vi har fået gennem den seneste periode.

Gammelgaard jubler
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Den 23-årige kantspiller er imidlertid også helt klar over, at det er et godt hold, fynboerne skal op imod.

- Viborg er et godt hold, der ligger godt i rækken, så der er ingen tvivl om, at det bliver en svær modstander. Men vi skal bygge videre på den gode stime og fortsætte de takter, vi har vist på det seneste. 

Han fortæller også, at OB har noget at gengælde overfor det midtjyske mandskab.

- Vi har også noget at revanchere fra det seneste møde, og hvis vi går ind til kampen med den rette indstilling og leverer vores bedste, tror jeg på, at vi kan lykkes med at få de tre point, fortæller den tidligere Vejle-spiller.

Christian Gammelgaard scorede sit første mål for den fynske klub i sejren mod Silkeborg, hvor han endte med at score to.

Kampen mellem OB og Viborg FF fløjtes i gang lørdag klokken 18.00.

Fyringssæson? Så længe har Superliga-trænerne siddet

Mest læste

Notifications

Notifikationer