Scoring af tidligere SL-stjerne lukker danskerbrag
Thomas Jørgensen lukkede og slukkede, da Toulouse fredag aften slog Strasbourg i Ligue 1.

Der var dømt danskerbrag, da Strasbourg gæstede Toulouse fredag aften.
For gæsterne var både Filip Jörgensen, Lucas Høgsberg og Conrad Harder med fra start.
For hjemmeholdet var der ligeledes tre danskere med i startelleveren. Thomas Jørgensen, Rasmus Nicolaisen, der netop er udtaget til landsholdet for første gang, og Casper Tengstedt var alle at finde i Toulouses startopstilling.
Det var hjemmeholdet, der løb afsted med sejren, efter blandt andet en scoring af den tidligere Viborg FF-stjerne Thomas Jørgensen.
Lige inden pausen var det dog Jørgensens argentinske holdkammerat Santiago Hidalgo, der bragte hjemmeholdet foran.

Toulouses andet mål blev scoret af amerikaneren Mark McKenzie.
Efter en reducering fra Strasbourgs Gio Reyna kom en danskerduo dog på tavlen.
Det er nemlig Rasmus Nicolaisen, der laver oplæg til Thomas Jørgensens scoring, som med et kvarter tilbage af kampen lukker og slukket i Toulouse.
Med fredagens sejr rykker Toulouse op på 10. pladsen i Ligue 1, mens Strasbourg er at finde på 13. pladsen.

Conrad Harder
Lucas Høgsberg













