Se her, CV: Disse stoppere bør AGF kigge på til januar
Her er Campos bud på, hvilke spillere der kan forstærke AGF’s forsvar i januartransfervinduet.

Fredag eftermiddag meddelte AGF, at holdets helt store forsvarsprofil, Frederik Tingager, er ude med en skade resten af året.
De Hviie blev allerede i sommer tvunget til at genopbygge det forsvar, der havde været altafgørende for det historiske mesterskab, da flere bærende kræfter forlod skuden, mens nyt blod kom til.
Men et par måneder inde i sæsonen står det klart, at Aarhus-klubben har store defensive udfordringer. Med Tingagers vedvarende skadesproblemer lugter det af, at AGF må på stopperjagt til januar.
Campo har derfor taget et kig på, hvilke forsvarsspillere AGF bør holde øje med i det kommende transfervindue.
Pedro Ganchas - Silkeborg IF
I sommerens transfervidue lignede Pedro Ganchas i den grad en mand, der var færdig i Silkeborg. Sådan blev det dog ikke, selvom flere klubber skulle have vist interesse i portugiseren, heriblandt AGF.
Ganchas har ikke set meget til banen indtil videre i denne sæson, og det er langt fra utænkeligt, at aarhusianerne skulle forsøge sig igen med den 26-årige stopper til januar.
Der har tidligere været et rygte om interesse, men det skulle ikke være mere end et rygte.

Zan Zaletel - Viborg FF
Med kun ét år tilbage af sin kontrakt kan Viborg FF's slovenske stopper potentielt være et emne for AGF.
Det kan dog være en bekymring, at Zaletel tidligere har været plaget af skader. I 2024 pådrog Viborg-spilleren sig en grim korsbåndskade, der holdt ham på sidelinjen i over et år.
Men når han er på banen, er han en klar Superliga-profil.
Robin Østrøm - Silkeborg IF
Fra en Silkeborg-stopper til en anden.
Robin Østrøm er to år yngre end Pedro Ganchas og ville formenligt være sværere at ryste ud af Silkeborgs hænder.
Lykkes det, ville den nuværende SIF-kaptajn tilføre noget af den lederskab i forsvaret, som AGF i den grad mangler.
Jacob Rasmussen - Kaiserslautern
Kig væk, Brøndby-fans. Den tidligere Brøndby IF-anfører kunne godt være et emne for AGF til januar, hvis man valgte at gå efter endnu en rutineret spiller i stedet for en yngre mand med salgspotentiale.
29-årige Jacob Rasmussen har i de seneste to sæsoner tørnet ud for Kaiserslautern i den næstbedste tyske række.
Med en anslået værdi ifølge Transfermarkt på omkring 7,5 millioner kroner er han formentligt ikke uden for AGF's budget.

Mads Nybo Lauritsen - Vendsyssel FF
21-årige Mads Nybo har været et af lyspunkterne på et Vendsyssel FF-hold, der har haft det svært i 1. divisionen i indeværende sæson.
Det tidligere FC Midtjylland-talent ville formeneligt være et billigere alternativ til nogle af de etablerede Superliga-stoppere, især da kontrakten står til at udløbe til sommer næste år.
AaB forsøgte sig angiveligt med en handel i sommeren tidligere i år.
Julius Bertel Askou - OB
CV og Jakob Poulsen ville nok nive sig i armen, skulle denne handel finde sted.
Ikke desto mindre ville OB's Julius Bertel Askou være en drømmetransfer for AGF. Med kontraktudløb til sommer skal man dog aldrig sige aldrig.

AaB
AGF
Jacob Rasmussen
Viborg FF












