Amok i transfers: Brøndby indhenter FC Midtjylland Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Amok i transfers: Brøndby indhenter FC Midtjylland

Brøndby IF får brugt kassen på førsteholdet. Se Campos analyse af klubbens spillerbudget her.

David Blitzer Julius Ohnesorge Luis Binks Brøndby IF Superligaen
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Brøndby IF har aldrig brugt flere penge på spillere.

Uanset at Julius Ohnesorge taler om besparelser og et billigere Brøndby, viser regnskabet noget helt andet.

Campo ser på Superliga-klubbernes spillerbudgetter i 2026/27.

Og her bonger Brøndby IF for alvor ud med et forbrug på spillere, både i løn og transfer, hvor man stort set indhenter FC Midtjylland - ja faktisk bruger mere på løn i virksomheden, end FCM gør, selv om der sandt for dyden har været mere at udbetale bonusser for i FCM end Brøndby.

Vi tager her et kig på, hvad tallene og Brøndbys aktiviteter fortæller.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Brøndby IF

Estimeret spillerbudget: 200 millioner kroner
Så dyrt kan de købe: 20-25 millioner kroner
Så dyrt kan de sælge: 100 millioner kroner

Om seneste regnskab

Personaleudgifter på 241,5 millioner kroner og afskrivninger og nedskrivninger på transfers på 77,9 millioner kroner – det er dyrt at være Brøndby IF, faktisk omtrent lige så dyrt som at drive FC Midtjylland.

Brøndby havde et plus på knap 20 millioner kroner i 2025/26 og forventer et massivt underskud på et trecifret millionbeløb i 2026/27.

Det er en dyr klub at drive, og behovet for Europa-succes er stort.

FCM kan købe den nye Franculino for 75 mio
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Brøndby har indhentet FC Midtjylland

I årevis har tommelfingerreglen været, at FCK og FCM er klar etter og toer i transferforbrug i Superligaen, og Brøndby som lige så klar treer med langt ned til AGF og FC Nordsjælland.

Men det ændrer sig faktisk nu – regnskabstallene for 2025/26 viser sort på hvidt udgifter, der på lange stræk minder om hinanden i Brøndby og FC Midtjylland.

Det må man ikke undervurdere i størrelse, når FC Midtjylland spiller fast i Europa-ligaspil, og Brøndby stadig er langt fra at gøre det.

Det er reelt FCM's plads, den amerikanske majoritetsejer Global Football Holdings er ude på at overtage eller i hvert fald komme tæt på at matche, og det er man indtil videre langt fra at gøre.

FCM sælger stadig for langt større beløb end Brøndby, understreget af sommerens voldsomme salg af Franculino, Darío Osorio og Aral Simsir, og FCM har tjent et stort, trecifret millionbeløb på Europa siden turen i Champions League i 2020.

Det er det, Brøndby IF er oppe imod på spillerbudget og allermest på banen og strategisk – og i det lys giver det mening at bruge penge, og mange af dem.

Brøndby havde en indkøbstur, der ville noget i januar, og det var absolut heller ikke gratis at hente Max Ejdum, Olti Hyseni, Casper Winther og Christopher Olivier.

Så selv om den nye fodbolddirektør Julius Ohnesorge talte om et billigere hold i sommer, kan det blive svært at aflæse i regnskabet, og presset på klubben for at få succes og komme i Europa-ligaspil flere år i træk er betydeligt.

Læs også: Sådan fungerer et spillerbudget

GFH's frontfigur David Blitzer og hans kompagnoner i investorgruppen skal ikke skydes i skoene, at de er fedtede. Noget, der heller ikke er billedet i investorernes sportshold især i Nordamerika. Foto: Ed Mulholland-Imagn Images

Skal bryde forbandelsen

Brøndby IF er så stor en klub finansielt og målt på spillerbudget, at det ikke giver mening andet end at sigte efter Top 2 og Champions League eller på anden måde at komme i Europa-ligaspil til næste efterår.

Brøndby IF og GFH skal i hvert fald ikke have skæld ud for ikke at vise sportslige ambitioner på transfermarkedet, men intentionerne skal snart veksles til faktuel succes.

Veletablerede FC Midtjylland og et stærkt FC Nordsjælland er strategiske hovedpiner for Brøndby.

De to klubber, måske også FCK, skal man overvinde over en hel sæson i Superligaen og derefter ved at komme i Europa-ligaspil.

Og herefter man skal slå egne transferrekorder og indhente de tre FC-klubber og deres tårnhøje salgspriser.

Hvis det lyder som en stor udfordring, jamen så er det helt korrekt.

Men ærefulde tredje- og fjerdepladser og heltmodige exit i Europa-kvalifikationen kan Brøndby ikke bruge til noget som helst, når man bruger så mange penge, som man gør.

Eksklusivt: Se Superligaens spillerbudgetter i 26/27

Mest læste

Notifications

Notifikationer