Trods to røde kort: Dansker stråler i Sverige Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Trods to røde kort: Dansker stråler i Sverige

Han kalder det selv ‘vanvittigt’, at han er blevet udvist to gange på en enkelt sæson.

Mads Hansen i aktion for U21-landsholdet
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Mads Hansen skiftede i februar til svenske IF Brommapojkarna.

Den tidligere FC Midtjylland- og FC Nordsjælland-spiller brugte inden da et år i norske SK Brann.

I Brommapojkarna og Sverige har den 24-årige dansker fundet succes, selvom han også har måtte se sig udvist to gange i indeværende sæson - noget, han aldrig før er blevet i karrieren.

Danskeren havde ikke selv set på forhånd, at han ville finde succes i den svenske liga.

Det fortæller han i et interview med det svenske medie Fotbollskanalen.

- Som spiller håber man altid på at gøre det godt, men jeg er også blevet ældre. Jeg har lært af Nordsjælland og Brann og set, hvad man kan og ikke kan gøre.

Mads Hansen i aktion for U21-landsholdet
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

- Jeg er blevet mere moden. Jeg ved ikke, om jeg havde set det her komme, men jeg håbede og troede på, at jeg kunne gøre nogle gode ting.

Det har imidlertid ikke kun været lutter succes, fordi danskeren har også haft et par brølere.

Det er i indeværende sæson blevet til to røde kort, som han ville ønske, han kunne være fri for.

- Jeg ville gerne have været det foruden, og jeg fortryder det, men jeg har også lært af det. Jeg har lært meget af de to situationer, som jeg synes er forskellige, og forhåbentlig sker det ikke igen.

Den ene situation kan ses her:

Se det her: Tidligere Superliga-profil taber hovedet og ser rødt

- Det er faktisk ret vanvittigt med to udvisninger på én sæson, siger Mads Hansen.

Han understreger også, at han ikke er en temperamentsfyldt person til hverdag, men at han kan ryge op i det røde felt, når han går på grønsværen.

- Jeg er en ret rolig person uden for banen og generelt, men når jeg træder ind på en fodboldbane, sker der nogle gange noget. Jeg synes også, det er godt, for det betyder, at fodbold og kampe betyder noget for mig.

Mads Hansen har i alt spillet 27 kampe for Brommapojkarna siden skiftet i februar.

Det er blevet til 10 mål i alt, hvoraf otte af dem er lavet i indeværende sæson, hvor danskeren også har bidraget med syv oplæg.

Dansker drømmer større: Udelukker ikke vinter-exit

Mest læste

Notifications

Notifikationer