FCK-emne bekræfter interesse fra flere klubber
Emil Krafth, der sidste år var rygtet til FC København, er på jagt efter ny klub.

Sidste efterår blev svenske Emil Krafth sat i forbindelse med et muligt skifte til FC København.
Dengang skød spillerens agent et skiftet ned, men da forsvarsspilleren har været uden klub, siden hans kontrakt med Newcastle United udløb i sommer, har FCK måske en ny mulighed.
Løverne skal dog skynde sig, hvis de stadig er interesserede. Emil Krafth fortæller nemlig til det svenske medie Sportbladet, at han er blevet kontaktet af flere klubber.
– Det er både svenske og udenlandske klubber (Der har kontaktet ham, red.). Da jeg er kontraktfri, har der også været interesse uden for transfervinduerne. Jeg lukker ingen døre for noget som helst, hverken i Sverige eller i udlandet.
- Det skal føles rigtigt for mig rent fodboldmæssigt, og det skal også fungere i forhold til familiesituationen. Alle skal have det godt.

Emil Krafth blev sidste år ramt af en grim knæskade, der holdt ham ude stort set hele sæsonen.
Svenskeren, der har døjet meget med skader gennem sin karriere, nåede på sine syv år i den nordengelske klub 'kun' at spille 106 kampe.

FC København
Newcastle United
Sverige












