Dansker drømmer større: Udelukker ikke vinter-exit
Tidligere FC Midtjylland- og FC Nordsjælland-spiller vil gerne spille på større adresser.

Mads Hansen har nydt god succes i svenske IF Brommapojkarna.
Den 24-årige offensivspiller har i 23 kampe bidraget med otte mål og syv oplæg i den svenske Allsvenskan.
Nu er der blot en enkelt kamp tilbage af indeværende sæson i Allsvenskan, og danskeren vil ikke udelukke et skifte fra Brommapojkarna i vinterens transfervindue.
I et interview med det svenske medie Fotbollskanalen fotæller Mads Hansen nemlig, at han har større drømme.
- I fodbold ved man aldrig, men jeg har drømme og ambitioner om at spille på så højt et niveau som muligt.

- Om det bliver til vinter, må vi se, men det kan også være, at jeg bliver i BP [Brommapojkarna]. Jeg vil gerne tage nogle skridt videre, og med al respekt for BP vil jeg også gerne spille i større klubber.
Danskeren ved dog ikke, hvad det næste skridt i karrieren er.
- Det er svært at sige. Der er mange skridt, der kunne være gode, men det vigtigste, jeg har erfaret efter at være kommet til BP, er at være et sted, hvor jeg får spilletid og har en rolle, der passer mig godt.
- Det er det, jeg prioriterer højest, samtidig med at det også er et skridt opad.
Hvor stort et skridt opad hans næste skifte skal være, fortæller han imidlertid ikke noget om.
Mads Hansen kom til Brommapojkarna i februar 2026, efter at have brugt et år i norske SK Brann.

FC Nordsjælland
FC Midtjylland












