Trak stikket til landsholdsholdet: Lufter tidligt United-comeback Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Trak stikket til landsholdsholdet: Lufter tidligt United-comeback

Patrick Dorgu kan måske være klar tidligere end forventet.

Patrick Dorgu for det danske landshold
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Patrick Dorgu har ikke været i aktion, siden han i slutningen af september gik i stykker i Danmarks Nation League-sejr over Wales.

Selvom Manchester United-spilleren efterhånden er på vej tilbage, var der tvivl om, hvorvidt han kunne blive klar til den kommende landsholdssamling.

Dorgu kom dog ikke med i den endelige trup, og Brian Riemer fortalte i forbindelse med landsholdsudtagelsen, at det var Manchester United, der havde afvist, at Dorgu ville kunne blive klar i tide.

Nu har United-træner Michael Carrick dog insinueret noget andet.

- Der var desværre for lang vej, og i det tilfælde var det relativt simpelt, fordi United trak stikket, da vi havde dialogen med dem, sagde Brian Rimer til TV2.

Fredag har Michael Carrick dog luftet muligheden for, at Patrick Dorgu allerede kan være en del af kamptruppen til weekendens opgør mod Aston Villa.

Patrick Dorgu for det danske landshold
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Han er langsomt ved at komme tilbage og træne med os, så vi må se, om han kan blive en del af truppen i weekenden eller ej, siger Michael Carrick ifølge BBC.

- Patrick har trænet en lille smule i denne uge. Meget, meget lidt. Vi er nødt til at være tålmodige med Pat. Han har haft en god periode nu, men han har haft problemer med et par baglårsskader, som vi er nødt til at håndtere og være tålmodige med i løbet af de næste par uger.

Ifølge FIFA's regler har et landshold mulighed for at kræve, at en spiller bliver undersøgt af landsholdets egne læger, hvis der er uenighed om klubbens vurdering af en skade.

Det er dog ikke blevet nævnt som en mulighed eller overvejelse fra det danske landsholds side i forbindelse med Dorgu.

Skadesplaget profil klar: Riemer ser stort problem

Mest læste

Notifications

Notifikationer