Bekymrende! Kan tvinge AGF på transfermarkedet Foto: Ritzau Scanpix, Bo Amstrup/REUTERS

Bekymrende! Kan tvinge AGF på transfermarkedet

ANALYSE: Frederik Tingagers gentagne skadesproblemer kan tvinge AGF på transfermarkedet.

CV AGF Jakob Poulsen Frederik Tingager Eric Kahl Colin Rosler
Foto: Ritzau Scanpix, Bo Amstrup/REUTERS

Midt i guldglæden og den hektiske tid med Europa-drømme og kampe har det været et drønirriterende forløb for Frederik Tingager i AGF.

Den utrættelige midtstopper røg sidste efterår ud i begyndelsen af oktober og spillede først fodbold igen i februar, hvor han det meste af tiden frem til guldet var indhopper.

I sommer var det så en drilsk fodboldskade, der dukkede op for AGF-stopperen, som vendte tilbage i slut-september og så i startopstillingen i oktober.

Op til Braga-kampen måtte forsvarsspilleren igen, givetvis meget ufrivilligt, melde pas, denne gang med det, AGF fredag har meldt ud er en muskelskade.

Resten af AGF's 2026 bliver uden Frederik Tingager på banen, og lige så ærgerligt og uønsket, det er for alle parter, lige så vigtigt bliver det for AGF's trænerstab og ledelse at tage bestik af situationen.

Tingager ikke eneste ændring

For ud over ærgrelsen og håbet om at få Tingager godt tilbage, skal AGF også stå skarpt i 2027, og her eksisterer den 34-årige stoppers skadesproblemer ikke i et vakuum.

Foto: Maurice Van Steen/REUTERS

Colin Rösler og Daniel Gretarsson har erstattet Henrik Dalsgaard og Felix Beijmo, Luka Callø er i truppen i stedet for Jonas Jensen-Abbew, og mens der har været fremgang at spore den seneste måned, er der vel ingen noget sted i Århus eller Fodbolddanmark, der ser AGF's defensiv som lige så sikker som i guldsæsonen.

Læg dertil, at Frederik Tingager nu i et år kun sjældent har kunnet spille 90 minutter, eller starte en fodboldkamp – så har AGF et problem, der skal håndteres.

Eksklusivt: Overvejer ny Superliga-transferdeadline

En januar-handel virker oplagt

Det er selvfølgelig ikke alle problemer, der bare skal løses med penge og med spillerkøb, og der er ikke nogen grund til panik her.

Men med de trælse skadesproblemer for Tingager kunne det meget vel være, at en ekstra forsvarsspiller ville være kærkommen for AGF til januar, især hvis en spiller som Jacob Andersen skal koncentrere sig om at være wingback.

Der er naturligvis ikke ubegrænsede midler i AGF, der kalkulerer med et underskud for 2026/27-regnskabet mellem 15 og 45 millioner kroner.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Som efteråret har været indtil nu, er det et sats, at den nuværende besætning løser de opgaver, Jakob Poulsen ønsker – det er stadig kun to sejre i 13 Superliga-kampe, AGF er noteret for, selv om den seneste måned har været med pil op.

Ønskesedlen hos fodbolddirektør Carsten V. Jensen og hans stab må toppes af en yngre midtstopper, der med det samme kan starte inde, og som er ung nok til at have videresalgspotentiale i en AGF-trup, der er blevet yngre men stadig har mange folk, der ikke kan sælges for nævneværdige beløb.

Det er naturligvis nemmere sagt end gjort, men med den seneste skade skal overvejelsen om en ny stopper bevæge sig mod toppen af todo-listen i AGF forud for januars transfervindue.

Kampanalyse 1,75 Everton kan tage tre point mod Coventry Everton vs Coventry Premier League Læs analysen her
Se transferbudgettet: Løgn at kalde CV og AGF-ledelsen nærig

Mest læste

Notifications

Notifikationer