Superliga-veteran føler sig hjemme i tidligere storklub Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Superliga-veteran føler sig hjemme i tidligere storklub

Stefan Gartenmann skiftede i sommer til en sovende italiensk kæmpe.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Nyt sted, nye ansigter, ny kultur.

I sommer valgte den mangeårige Sønderjyske- og FC Midtjylland-stopper Stefan Gartenmann, schweizisk landsholdsspiller men ellers dansk i alle henseender, at skifte arbejdsgiver.

Farvel til Ungarn og hovedstadsklubben Ferencvaros, goddag til Italien og den tidligere mastodont i støvlelandet Sampdoria, hvor klubbens danske sportsdirektør Jesper Fredberg hev ham ind i forsøget på at forstærke truppen til Serie B-sæsonen.

Men i stedet for at kæmpe om oprykning ligger klubben til nedrykning, og forleden fik Fredberg forlænget sin havedag, da en flok utilfredse Sampdoria-fans læssede en bunke afføring af i danskerens indkørsel.

Dansk sportsdirektør i ‘shitstorm’: Fans læsser lort af ved hans hus

På det personlige plan er det dog gået bedre for Stefan Gartenmann på trods af udfordringer med præstationerne på banen.

Det fortæller han til Ferencvaros-fanmediet, Fradi.

Foto: Geert Vanden Wijngaert/REUTERS

- Jeg har det godt her. Jeg ankom for nylig, men jeg føler mig allerede hjemme i Italien.

- For mig er det fedt at teste mig af i en klub, der er lige så stor som Fradi (Ferencvaros, red.), som Sampdoria er, siger Stefan Gartenmann.

Den 29-årige danske-schweizer med tre landskampe for Schweiz nåede at blive ungarsk mester og pokalvinder én gang i sine to sæsoner i klubben.

I Italien har Gartenmann bidt sig fast blandt de foretrukne starter i den kæmpende storklub, hvor han er blevet valgt til i syv ud af 10 kampe indtil nu.

Et godt råd herfra: Hold dig gode venner med klubbens fans, Stefan.

Serie A-klub lurer på Brøndby-profil: Her er transferplanen

Mest læste

Notifications

Notifikationer