UEFA straffer FCK med stor bøde for pyroshow Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

UEFA straffer FCK med stor bøde for pyroshow

FC København får bødestraf og en betinget delvis lukning af Parken efter kampen mod Braga.

FCK-fans.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der var rigeligt at fejre, da FC København slog portugisiske Braga med 3-0.

Tre point til ligatabellen i Conference League og en hjemmebanesejr mod et af de på papiret bedre hold i turneringen.

Men den gode stemning tog, som det også er set tidligere, overhånd, for FC Københavns fans, der havde pyroteknik med ind til kampen, og det bliver nu straffet af UEFA som et brud på forbundets artikel 16(2)(c).

Brugen af romerlys kommer i første omgang til at koste FCK en bøde på 35.000 euro, i omegnen af 260.000 danske kroner.

Derudover idømmes klubben også en delvis betinget lukning af Parken til næstkommende hjemmekamp.

Straffen er betinget over de næste to år, hvilket normalvis betyder, at næste overtrædelse af reglementet vil udløse straffen.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Derudover få FC København også en advarsel for ikke at leve op til de medicinske minimumsstandarder, da der ikke var en hjertestarter ombord på den ambulance, der var til stedet i Parken.

De millioner skal FCK-bossen pinedød bruge

Mest læste

Notifications

Notifikationer