Boykot i Parken: Brøndby-fans i protest
Brøndby Support varsler boykot i Parken i protest over priserne.

Det har været et tema flere gange i 2026, og nu dukker diskussionen op igen.
For Brøndbys fans er ikke tilfredse med, hvad det koster at være til søndagens derby i Parken, det første i to år med Brøndby-fans på FCK's hjemmebane.
Derfor varsler Brøndby Support en boykot af boderne i Parken.
- De aktive fans og udebanefans bruger hver uge tid og penge på transport, billetter, tifos og opbakning fra tribunerne. De er med til at skabe den stemning og intensitet, som løfter kampoplevelsen for både spillere, tilskuere og tv-seere. Den værdi bør klubberne anerkende og værne om frem for at gøre det stadig dyrere at være en del af fankulturen, skriver Brøndby Support.

- Brøndby IF er gået forrest og har indført et prisloft på 150 kr. – også til derby!
- En voksenbillet til udebaneafsnittet i Parken koster 200 kroner.
- Vi fortsætter vi den principielle kamp mod de stigende billetpriser i dansk fodbold. Vi står fast på, at 150 kroner bør være den maksimale pris for en billet til et udebane- eller stemningsafsnit.
Også på flere udebaneture i Jylland har Brøndbys fans protesteret over det samlede pristryk som udebanefan.
FC København og Brøndby IF spiller søndag klokken 12 i Parken.
Også AGF-fans har vist utilfredshed med, hvad det koster at være på udebaneture i Superligaen. Læs mere om det her.

FC København
AGF
Brøndby IF












