Teenagere er Brøndby og AGF’s hotteste salgsemner Fotos: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix, Bo Amstrup/Ritzau Scanpix,Claus Bech/Ritzau Scanpix

Teenagere er Brøndby og AGF’s hotteste salgsemner

Klubberne i Europa forbereder deres 2027-transfers, og en række Superliga-teenagere kan pludselig sætte turbo på karrieren.

FCK Brøndby FCM Emefile Bogere Nemeth Ambæk
Fotos: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix, Bo Amstrup/Ritzau Scanpix,Claus Bech/Ritzau Scanpix

Nogle af Superligaens bedste unge spillere bliver solgt til udlandet i 2027.

Men udenlandske opkøbere har også kig på spændende teenagere, der måske stadig kan flyve en anelse under radaren.

Campo har set nærmere på nogle af de interessante teenagere, der stadig ikke stråler eller nødvendigvis spiller fast i Superligaen, men som har potentialet til et hurtigt og markant gennembrud.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Jacob Ambæk

Brøndby IF

Han dukkede hurtigt op på radaren sidste år, da han spillede nogle gode måneder i angrebet i Brøndby.

En skade driller desværre angriberen, og Brøndby, lige nu, men der skal ikke mange ugers gode præstationer til, før han igen er et varmt navn.

Det gør kun situationen mere interessant for Brøndby og teenageren, at han spiller helt fremme og samtidig har alsidigheden til at komme susende fra andet geled som andenangriber eller offensiv midtbanespiller.

Fødselsattesten og hans karakteristika som angriber kan meget vel gøre ham til det største salgsemne på Brøndby-holdet, selv om han naturligvis ikke kan spille nær så stabilt som sine mere etablerede holdkammerater endnu.

Hunor Németh står med FCK trøje i hænderne
Foto: FCK

Hunor Nemeth

FC København

Viborg FF var på banen i sommer, men FCK vil meget nødig ud i en ny Thomas Jørgensen-sag, hvor en lovende midtbanespiller, man egentlig helst selv vil give gennembruddet, forsvinder.

Om Nemeth når de højder er helt uvist, for ikke at sige tvivlsomt, i hvert fald på kort sigt.

Men det kan naturligvis komme for den unge ungarer, der har fået rimeligt med minutter og ikke er milevidt fra spilletid med en FCK-midtbanebesætning, hvor der ikke er skræmmende mange erfarne profiler.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Julius Emefile

FC Midtjylland

Den unge FCM-kantspiller og forward har noget gåpåmod, der kan noget, og som får klubben til at holde ham omkring førsteholdet i stedet for at sende ham ud på leje, som er vejen for mange helt unge FCM-folk.

Der er FC Midtjylland anderledes i, at man gerne giver de første minutter på udlejninger, men måske kan Emefile bryde mønsteret, nu hvor hierarkiet og pladserne ikke er så klart fordelt, som da Aral Simsir og Darío Osorio var de soleklare stjerner, mens Franculino overskyggede alt og alle som forward.

Vildt: FC Midtjylland topper i højden på verdensplan
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Hjalte Boe Rasmussen

FC Nordsjælland

Her er der en kantspiller, der for alvor er ved at spille sig til et gennembrud og måske nærmere hører til på den oversigt, Campo kommer med over attraktive kantspillere.

Han var et af Danmarks dyreste talenter i sin alderskategori, og det ser ud til, han får et stort Superliga-gennembrud i denne sæson.

Spørgsmålet er, om han bliver en af adskillige FCN-spillere, der skal afsted i sommeren 2027, eller om planen er at vente til 2028. For bliver det her ved, kommer opkøberne til at flokkes.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

James Bogere

AGF

AGF har haft meget svært ved at få helt unge spillere og klubbens talenter til at bryde igennem i Superligaen.

Måske er Bogere mønsterbryderen, ham der vender trenden for AGF.

For hvis udenlandske klubber køber ind på potentialet, er det her en voldsomt spændende spiller.

Der er et væld af punkter, hvor Bogere stadig mangler den taktiske erfaring og skoling, der er arbejdet ind i de fleste danske teenagere.

Men han opvejer det med et sandt arbejdsraseri, gode instinkter omkring straffesparksfeltet og så et teknisk afslutnings-repertoire, mange topbetalte landsholdsangribere i Superligaen ikke kan matche.

Han sparker fremragende og dygtigt til bolden, især af en 18-årig at være, og det er ikke mindst derfor, der ikke skal mange Superliga- og Europa-scoringer til, før Bogere pludselig er AGF's største salgsemne sammen med Frederik Emmery.

Bogeres Århus: Minigolf og mad hos Gift Links
William Kirk får forlænger sin aftale i Silkeborg IF.
Foto: Silkeborg IF

William Kirk

Silkeborg IF

Han er kommet snigende som en lovende, ung midtbanespiller i Silkeborg, får mange minutter og spiller for en klub, der hjertens gerne vil have talenter tidligere på banen.

Kirk er stadig ikke et navn, der vækker så stor genklang uden for Silkeborg, men holder SIF fast i den fornuftige sæsonstart og bliver midterhold, vil det sandsynligvis ændre sig hurtigt.

Adam Kleis-Kristoffersen skriver ny kontrakt med Viborg.
Foto: Viborg FF

Adam Kleis-Rasmussen

Viborg FF

Udenlandske klubber var i spil tidligere på året, og han er begyndt at få minutter i Superligaen for Viborg.

Der er ikke tegn på, han bliver førstevalg foreløbig, men når alle jagter angribere og gør det til fodbolds mest værdifulde position, dukker Viborg-teenageren også frem som et emne for udenlandske opkøbere.

Der er dog et stykke længere for angriberen end flere andre af navne på denne liste, der regelmæssigt starter inde i Superligaen eller får længere indhop.

AGF-fan: Derfor betyder ejerskab så meget for AGF

Mest læste

Notifications

Notifikationer