Hooligan-angreb i Baku: AGF afviser Sabah-beskyldninger Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Hooligan-angreb i Baku: AGF afviser Sabah-beskyldninger

AGF fortæller i et skriftligt svar til Campo, at man ikke kan genkende Sabah FK’s version af hooligan-angrebet i Baku tirsdag.

AGF fansene viser sine halstørklæderne
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

En time før kickoff på returopgøret mellem AGF og Sabah FK i Aserbajdsjan tirsdag aften berettede Bold, at AGF's medrejsende fans var blevet angrebet af hooligans ude foran Bank Respublika Arena i Baku.

Ifølge mediet angreb 40-50 sortklædte Sabah FK-fans de aarhusianske tilhængere, da de steg ud af minibusserne, der havde fragtet dem til stadion.

AGF's direktør, Jacob Nielsen, bekræftede efterfølgende over for selvsamme medie, at man havde lavet en indberetning til UEFA.

Oplevelsen for AGF-supporterne i Aserbajdsjan har fået et efterspil, og onsdag reagerede Sabah FK med en lang udmelding på sin hjemmeside.

Læs den fulde udmelding i bunden af artiklen

Nybegyndere: AGF er lysår fra FCM og FCK

Udmeldingen indledes med, at Sabah FK finder det beklageligt at høre om episoden med AGF-fansene uden for stadion.

Klubben understreger dog et behov for at fortælle sin side af sagen og 'redegøre for klubbens holdning'.

Blandt andet lyder det, at AGF-fansene forud for episoden ved stadion udviste 'verbale aggressioner' over for Sabah-fansene - nogle af hvilke, klubben betragter som krænkende.

- Som klub, der repræsenterer Aserbajdsjan i internationale turneringer, lægger vi stor vægt på vores lands tradition for gæstfrihed. Vi behandler alle repræsentanter for de hold, der kommer til Baku, samt deres fans med respekt, uanset deres nationalitet eller hvilken klub de repræsenterer, og det vil vi også fortsat gøre.

- Samtidig finder vi det vigtigt, at den fulde kontekst omkring gårsdagens (tirsdag, red.) episode bliver præsenteret korrekt.

- Ifølge de oplysninger og det materiale, klubben aktuelt er i besiddelse af, blev der forud for episoden udvist verbale aggressioner fra udeholdets fans over for de lokale fans. Visse af disse udtryk kan i en aserbajdsjansk kulturel kontekst opfattes som krænkende, skriver klubben.

Campo har rakt ud til AGF for en kommentar til Sabahs udmelding, og det danske mesterhold kan ikke genkende Baku-klubbens version af hændelsesforløbet.

- Vi kan blankt afvise, at vores fans skulle have forulempet Sabahs fans. Vores busser blev sat af et forkert sted, hvorefter AGF-fansene blev overfaldet.

- Vi har indberettet og dokumenteret episoden grundigt til UEFA og henviser i øvrigt til udtalelser fra vores direktør Jacob Nielsen i forlængelse af kampen, lyder det i skriftligt svar fra kommunikationschef i AGF, Christian Thye-Petersen til Campo.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Under al kritik”: AGF har lavet indberetning til UEFA

Vil samarbejde med UEFA og myndighederne

Sabah FK understreger dog sin position i forhold til angrebet på AGF-fansene, som klubben ikke finder acceptabelt.

- Klubbens holdning er dog entydig: Uanset hvilke omstændigheder eller provokationer der måtte have fundet sted forud for episoden, støtter eller retfærdiggør vi under ingen omstændigheder fysisk aggression eller vold.

- Enhver uenighed eller konflikt skal løses på civiliseret og lovlig vis og må under ingen omstændigheder udvikle sig til fysisk konfrontation, lyder det videre i udmeldingen.

AGF fansene viser sine halstørklæderne
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Aserbajdsjanerne fortæller videre, at man er klar til at samarbejde fuldt ud med UEFA og de relevante myndigheder i forbindelse med episoden.

- For at sikre en objektiv undersøgelse af alle omstændigheder omkring hændelsen bliver de oplysninger og det materiale, klubben er i besiddelse af -herunder relevante overvågningsoptagelser - udleveret til de relevante myndigheder og vil også blive udleveret fremover, hvis det bliver nødvendigt, skriver Sabah.

Læs den fulde udmelding fra Sabah FK

Sabah FK fortæller i følgende udmelding sin version af hooligan-angrebet på AGF's fans tidligere på ugen. Se det her:

Næste kamp i Europa for AGF er den 20. august på udebane mod Benfica eller Hearts.

Her kommer AGF! Spillerbudget kan runde 100 mio

Mest læste

Notifications

Notifikationer