Nybegyndere: AGF er lysår fra FCM og FCK Fotos: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix, Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Nybegyndere: AGF er lysår fra FCM og FCK

AGF lignede i Baku det, man er: Et hold, der er urutineret i Europa og ikke har et hold på niveau med de bedste udgaver, deres Superliga-rivaler tidligere har sendt i aktion.

AGF Jakob Poulsen CV Kristian Arnstad
Fotos: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix, Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Vi vidste godt, det ville blive svært for AGF at komme i Champions League.

Men onsdag aften i Baku viste da, at det nok er meget godt, man ikke skal møde Arsenal, FC Bayern, FC Barcelona og de andre fra flokken af verdens bedste fodboldhold, hvis lige ikke findes i nogen turnering i verden, ej heller VM.

Fejl taber fodboldkampe, og dem begik AGF ukarakteristisk mange af i dag.

Men det ændrer ikke det samlede indtryk efter en meget, meget dårlig anden halvleg af, at AGF da skal være glad for at komme i Conference League og for ikke at komme i Champions League, hvor man havde fået læsterlige klø.

Det er anden gang på tre uger, AGF indkasserer fire mål i en kamp efter, at man ikke gjorde det på noget tidspunkt i sidste sæson, og der er noget at komme efter der, hvor man jo mangler Felix Beijmo og Henrik Dalsgaard.

Men efter at have fulgt og dækket samtlige danske Champions League-deltagere på stadion gennem 20 år er der også noget på de større linjer her, hvor AGF slet og ret ikke er nær så stærkt som det niveau, de fleste versioner af FCK, FC Midtjyllands 2020-hold eller AaB i 2008 var på.

Urimeligt mod AGF? Nej!

Er det en urimelig vurdering efter AGF's flotte og fortjente mesterskab?

Overhovedet ikke!

Der er en verden til forskel på at klare sig godt i Superligaen og på at klare sig godt i Superligaen og samtidig få resultater i Europa, og ser vi bort fra AGF's fænomenale comeback mod Lech i Polen har holdet jo haltet sig gennem kampene her i de første tre uger.

Pressemøde hvor superligakluben AGF præsenterer ders nye fodbolddirektør Carsten V. Jensen i Fredensvang i aarhus tirsdag den 7. januar 2025. Carsten V. Jensen tiltræder med det samme i AGF og indtræder på samme tid i direktionen.
Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Det gik helt skævt i den anden halvleg, og der er man lysår fra FCM og FCK og de klubbers store Europa-sæsoner, og på hvad det kræver at komme derop.

AGF er grønne nybegyndere i Europa sammenlignet med FC Midtjylland og FC København, og det fik vi at se i Baku, hvor AGF som hold udstrålede, at det her er noget nyt, man ikke har prøvet før, skader eller ej.

AGF tæt på at forstærke truppen med Serie A-spiller

Sabah er et udmærket hold, men det er altså ikke nogen ustoppelig europæisk force, der kom med individualister på helt sublimt niveau, der gjorde opgaven totalt umulig for AGF,

Sammenlignet med det FC Midtjylland-hold, der spillede sig frem til ottendedelsfinalen i Europa League i sidste sæson og adskillige versioner af FCK, der har spillet Champions League, er AGF bare på et lavere sportsligt niveau, da især den udgave, vi så onsdag aften.

Det var et forrygende flot comeback i Polen for to uger siden, men der er jo intet at indvende mod, at AGF her ryger ud til Sabah, der ikke er bedre end Lech men bare mødte et langt trættere og meget fejlramt AGF.

Vi er ikke en gang i midten af august, og AGF's mandskab lignede i anden halvleg i Baku et hold, der har spillet 50 kampe på 10 måneder i stedet for deres sjette kompetitive kamp i sæsonen.

Selv om AGF sandsynligvis er stærkere om to måneder, er der jo ikke skyggen af argument for her, at AGF hører til i Champions League eller Europa League, som man med al sandsynlighed ikke kommer i, når modstanderen de næste to midtuger er Benfica.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF ligner et hold, der hører til i Conference League, og hvor rigtig mange af holdene i øvrigt kan mindst lige så meget som Sabah.

Det er slet ingen skam at spille der, men vi er også nødt til at være nøgterne og vurdere AGF ud fra, hvad det har krævet af andre danske hold at komme i den helt store Europa-turnering og præstere der.

Og der må vi konstatere, dansk klubfodbold i Europa-regi stadig består af FCK, FCM og så alle de andre, måske med FCN som gryende tredje hjul, hvis de for anden gang på tre år spiller sig i ligaspillet her om 15 dage.

Talentmassen syder i AGF: Chef fremhæver CV

Mest læste

Notifications

Notifikationer