“Som spiller?”: Tullberg med klar Sviatchenko-udmelding Foto: Ritzau Scanpix og Liselotte Sabroe/REUTERS

“Som spiller?”: Tullberg med klar Sviatchenko-udmelding

Der er danske klubber, der er interesserede i Erik Sviatchenko, men hans tidligere klub er ikke en af dem. I hvert fald ikke i en rolle som spiller, fortæller Tullberg til Campo.

Mike Tullberg og Erik Sviatchenko
Foto: Ritzau Scanpix og Liselotte Sabroe/REUTERS

📍Campo på MCH Arena

Erik Sviatchenko kan være på vej væk fra Houston Dynamo i MLS.

Til årsskiftet har den 34-årige stopper kontraktudløb i Texas-klubben, og det kan åbne op for et skifte denne sommer.

Som Campo tidligere på ugen kunne berette, så er der klubber fra både Danmark, Norge og Sverige, der har været i kontakt med Sviatchenkos bagland, men uden at noget konkret er på bordet.

I Danmark har Erik Sviatchenko været en markant figur gennem to perioder i FC Midtjylland, men det tyder ikke på, at den tredobbelte danmarksmester skal hjem til Heden.

Cheftræner Mike Tullberg fortæller til Campo, at han lige nu ikke har FCM-legenden på listen over spillere, han gerne vil hente.

- I hvilken rolle? Som spiller? Det synes jeg, du skal spørge Kristian Bach Bak, Claus Steinlein eller Jacob Larsen om.

- Jeg bruger tid på dem, jeg har til rådighed og som er på kontrakt i FC Midtjylland. Så kigger jeg en lille smule på nogle andre spillere, fordi vi er på det tidspunkt i året, vi nu er.

Mike Tullberg og Erik Sviatchenko
Foto: Joseph Buvid/Reuters/Ritzau Scanpix og Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Jeg vil gerne røbe så meget, at Erik ikke lige er en af dem lige nu. Men der er ingen tvivl om, at Erik har opnået meget store ting og er en ambassadør for FC Midtjylland, siger Mike Tullberg til Campo.

FCM-cheftræneren afviser dog ikke, at Sviatchenko kunne bidrage i andre roller på Heden, ligesom det før er set, at tidligere spillere får job i klubben efterfølgende.

Det kunne bestemt godt være en mulighed med den tidligere anfører for ulvene, der også har været forbi træningsanlægget flere gange.

- Om han skal have den ene eller den anden rolle i klubber, det er ikke mig, der kommer til at bestemme det.

- Jeg har da hilst på ham et par gange ude på anlægget, så der er ingen tvivl om, at han ligesom andre spillere, der har haft sin opvækst i FC Midtjylland, så tror jeg generelt set, at klubben godt kunne tænke sig, at nogle spillere på en eller anden måde får en rolle i klubben, siger Mike Tullberg.

Første gang, FC Midtjylland og Erik Sviatchenko tog afsked med hinanden, var i 2016. Her blev han solgt til skotske Celtic.

Senere udlejede Celtic ham tilbage til Heden, der i 2018 udløst et permanent skifte hjem til FCM. I 2023 tog Sviatchenko videre til MLS.

“Vi er ramt oppe foran” – Tullberg er dog fortrøstningsfuld

Mest læste

Notifications

Notifikationer