
Hvornår spiller Danmark? – Se Danmarks kampprogram for EM-kvalifikationen her
Hvornår spiller Danmark igen? Bliv opdateret og få det fulde overblik på Danmarks kampprogram i EM-kvalifikationen her.

Hvornår spiller Danmark igen? Og hvordan ser Danmarks kampprogram i EM-kvalifikationen ud?
De spørgsmål er der nok mange, der stiller sig selv, når landsholdsfodbolden er sat på pause og klubfodbolden igen triller i de nationale ligaer.
Herunder får du det fulde overblik på Danmarks kampprogram ved EM-kvalifikationen, hvor Danmark skal kæmpe sig til en plads ved EM-slutrunden i sommeren 2024.
I EM-kvalifikationen er Danmark blevet placeret i en gruppe med fem yderligere nationer; Nordirland, Slovenien, Kasakhstan, Finland og San Marino.
Da der spilles på både ude- og hjemmebane betyder det, at Danmark skal spille i alt 10 EM-kvalifikationskampe i det, der kaldes for EM-kvalifikationens Gruppe H.
Danmark har haltet undervejs i løbet af EM-kvalifikationen, hvor et nederlag i anden spillerunde til Kasakhstan har betydet, at landstræner Kasper Hjulmands drenge har været presset til at sejre runde efter runde i en tæt kvalifikationspulje.
Få det fulde overblik på Danmarks kampprogram ved EM-kvalifikationen samt de foreløbige resultater i gruppen efter billedgalleriet




Danmarks kampprogram EM-kvalifikationen
- 23. marts 2023: Danmark – Finland (Resultat: 3-1 – Læs mere her)
- 26. marts 2023: Kasakhstan – Danmark (Resultat: 3-2 – Læs mere her)
- 16. juni 2023: Danmark – Nordirland (Resultat: 1-0 – Læs mere her)
- 19. juni 2023: Slovenien – Danmark (Resultat: 1-1 – Læs mere her)
- 7. september 2023: Danmark – San Marino (Resultat: 4-0 – Læs mere her)
- 10. september 2023: Finland – Danmark (Resultat: 0-1 – Læs mere her)
- 14. oktober 2023: Danmark – Kasakhstan (Resultat: 3-1 – Læs mere her)
- 17. oktober 2023: San Marino – Danmark (Resultat: 1-2 – Læs mere her)
- 17. november 2023: Danmark – Slovenien (Resultat: 2-1 – Læs mere her)
- 20. november 2023: Nordirland – Danmark (Resultat: 2-0 – Læs mere her)
Opdateret 21/11 2023

Hvor mange fra gruppen kvalificerer sig til EM 2024?
Ved EM-slutrunden 2024 i Tyskland deltager 24 nationer. Da Tyskland er vært, er nationen allerede sikret en plads ved slutrunden.
Derfor skal der findes i alt 23 nationer yderligere. 20 af disse findes i EM-kvalifikationens 10 grupper. Således vil både første- og andenpladsen i de respektive EM-kvalifikationsgrupper være sikre på en plads ved EM 2024.
Det efterlader tre ledige pladser ved slutrunden, som skal findes i Nations League. Det kan du læse meget mere om her.
HUSK: Du kan downloade campo.dk’s app i App Store og Google Play store. Se mere her: