LaLiga

Barca har transferplanen klar: Syv nye spillere på vej til sommer

FC Barcelona kan ende med at sikre sig syv nye spillere, når sommerens transfervindue går i gang ifølge et catalansk medie.

FC Barcelona skulle have hele syv spillere på tegneblokken, når de til sommer skal forstærke deres spillertrup.
Foto: Ander Gillenea/AFP/Ritzau Scanpix.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

FC Barcelona er igang med et generationsskifte i spillertruppen, hvor flere store navne har været sat i forbindelse med et skifte til den catalanske klub.

Hjemme i Danmark har især navne som danske Andreas Christensen og norske Erling Haaland været to ombejlet spillere, hvor Barcelona har været nævnt som deres mulige næste destination.

Læs også: Barca-spiller afviser kontraktforlængelse – Manchester-klubber lurer i kulissen

Det catalanske medie Mundo Deportivo har haft flere stor navne koblet sammen med Barca. Der begynder derfor at tegne sig et tydeligt billede af, hvem der er en del af præsident Joan Laporta og resten af klubbens transferplan til det kommende transfervindue til sommer.

Mundo Deportivo har nævnt disse syv spillere som med stor sandsynlighed kan havne i Barca:

Erling Haaland – Borussia Dortmund

Den norske Dortmund-angriber skulle have en frikøbsklausul på 75 millioner euro til sommer, hvilket Barcelona angiveligt er klar til at betale Catalanerne der dog langt fra de eneste, som er interesseret i nordmanden, hvor blandt andre deres ærkerival, Real Madrid også er med i kampen.

Andreas Christensen – Chelsea FC

Danske “AC” har kontraktudløb med de forsvarende Champions League-mestre til sommer, og de to parter kan angiveligt ikke nå til enighed om en ny kontrakt. Det har sat danskeren i forbindelse med flere topklubber i Europa, heriblandt FC Barcelona.

Læs også: Xavi med klar besked til Dembélé: Forlæng eller aldrig bær trøjen igen

José Gaya – Valencia CF

Den spanske venstreback fra LaLiga-konkurrenterne skulle være et interessant navn for Barca, da ønsker at øge konkurrencen på venstrebacken, hvor der lige nu reelt set kun er Jordi Alba.

Niklas Süle – FC Bayern München

Den store midterforsvar har kontraktudløb med de forsvarende tyske mestre til sommer, og ifølge Bayern vil tyskeren ikke forlænge sin kontrakt. “Blaugrana” skulle derfor anse Süle som en mulig forstærkning til deres nuværende vaklende forsvar.

Franck Kessié – AC Milan

Den afrikanske midtbanespiller har kontraktudløb med den italienske traditionsklub til sommer, hvilket har kædet ham kraftigt sammen med Barcelona.

Læs også: Braithwaite tvivler ikke: Jeg bliver fremragende fra dag ét!

César Azpilicueta – Chelsea FC

Den mangeårige Chelsea-anfører har kontraktudløb med “The Blues” til sommer, og spilleren og klubben kan angiveligt ikke nå til enighed om en ny kontrakt. FC Barcelona skulle derfor stå klar med et kontrakttilbud til den rutinerede forsvarsspiller.

Denis Zakaria – Borussia Mönchengladbach

Den schweiziske midtbanespiller har kontraktudløb med bundesligaklubben til sommer, hvilket skulle have fået catalanerne til at rette fokus imod Zakaria.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P