Officielt: Manchester United kyler Carrick ud Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Officielt: Manchester United kyler Carrick ud

Michael Carrick er nu officielt blevet fyret i Manchester United.

Michael Carrick på vej fra banen efter Manchester Uniteds kamp mod Aston Villa.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

International fodbolds med afstand mest omtalte situation de seneste dage har fået skrevet sit endelige kapitel.

Michael Carrick er således blevet stukket en fyreseddel i hånden.

Det oplyser Manchester United på sin hjemmeside.

Dagen igennem har adskillige medier og journalister kunne berette om fyringen, men først nu har den engelske storklub selv meldt ud.

Michael Carrick blev ansat som midlertidig manager i Manchester United i begyndelsen af året.

Det gik over al forventning, og han endte med at skabe så gode resultater, at De Røde Djævle i denne sæson spiller med i Champions League.

Derfor blev den midlertidige aftale også omsat til en permanent en af slagsen i sommer.

Michael Carrick på vej fra banen efter Manchester Uniteds kamp mod Aston Villa.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Desværre for Manchester United og Michael Carrick er det gået stødt ned ad bakke efter den nye aftale.

Det kommer tydeligt til udtryk i Premier League-stillingen, hvor Manchester United aktuelt befinder sig under nedrykningsstregen med otte point efter 10 kampe.

Manchester United har blot vundet én ud af sine seneste 11 kampe på tværs af alle turneringer.

Forventningen er nu, at Mauricio Pochettino inden længe bliver præsenteret som afløser for Michael Carrick.

Manchester United skal i aktion igen næste gang søndag den 22. november ude mod Liverpool.

Vrede og arrogance: Giv dem skylden, ikke Riemer

Mest læste

Notifications

Notifikationer