FCK-profil: Københavns derby er bedre end Stockholms
Felix Beijmo har spillet derbyer i både den danske og svenske hovedstad, men han er ikke i tvivl om, hvilket der er bedst.

Felix Beijmo er allerede blevet en stor profil hos FC København siden skiftet i sommer fra AGF.
Svenskeren har også spillet samtlige 90 minutter af begge københavnerderbyer mod Brøndby IF i Superligaens grundspil.
Derfor ved Beijmo, hvad han han taler om, når han sammenligner opgøret med Stockholmderbyet mellem AIK og Djurgården, hvor han tidligere har tilbragt halvanden sæson.
På et pressemøde med det svenske landshold understreger han, at der er niveauforskel.
-Rammerne er lidt det samme, og det her med, at folk har en tydelig holdning til, hvem de holder med.
- Men tempomæssigt og kvalitetsmæssigt er niveauet lidt højere til derbyet om København, udtaler Felix Beijmo til Fotbollsmorgon og andre svenske medier.

Forsvarsspilleren spillede i Djurgården fra 2017 til 2018, inden han tog videre til Werder Bremen.
Felix Beijmo og resten af det svenske landshold møder Bosnien-Hercegovina og Polen i deres to kommende Nations League-opgør.

Djurgården
FC København
Sverige












