Inden nyt stadion: AGF styrker organisationen Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Inden nyt stadion: AGF styrker organisationen

AGF opruster i organisationen, inden det nye stadion efter planen står klar til foråret.

AGF-hjørneflag på Ceres park
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

AGF har torsdag morgen meddelt på klubbens hjemmeside, at man foretager rokeringer i klubbens organisation.

Samtidig oprettes flere nye stillinger, der blandt andet skal styrke klubben, når det nye stadion står klar til foråret.

Blandt andet får klubbens hidtidige Team- og Pitch Manager, Nikolai Pold, en ny rolle som Head of Facility Operations, hvor han bliver en del af den daglige drift på det nye stadion, Fredensvang og i Vejlby.

Nikolai Pold har siden 2018 været en del af AGF's sportslige afdeling, hvor han blandt andet har haft ansvaret for banerne på klubbens trænings- og stadionanlæg.

Derfor giver hans nye stilling rigtig god mening ifølge AGF's fodbolddirektør, Carsten V. Jensen.

- Med sin strukturerede og detaljeorienterede tilgang har Nikolai som Team Manager spillet en stor rolle i den professionalisering af arbejdet omkring vores superligahold, der er sket i de senere år.

Artiklen fortsætter efter billedet

AGF-hjørneflag på Ceres park
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

- Han har også haft andre ansvarsområder i organisationen og har udtrykt ønske om at bruge mere tid på driften af vores tre anlæg. Det giver god mening med den udvikling, vi er inde i. Han får en central rolle i at koordinere driften på tværs af de tre anlæg og sikre, at faciliteterne fungerer for dem, der bruger dem hver dag. Det gælder ikke mindst om at sikre, at baneforholdene er helt i top, siger Carsten V. Jensen på AGF's hjemmeside.

Superliga-klubben søger samtidig en ny Team Manager samt en Technical Facility Manager til det nye stadion.

Tidligere AGF-darling stopper karrieren: Har vild Superliga-rekord

Mest læste

Notifications

Notifikationer