Vrede og arrogance: Giv dem skylden, ikke Riemer

Den mystiske sag med Dorgu og AC’s fravær på landsholdet udstiller moderne fodbold, og ikke Brian Riemer.

Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Kopiér link11. november 2026 – 08:15

Af Troels Bager Thøgersen

KommentarNations LeagueManchester UnitedFC Barcelona0Brian RiemerDanmarkThomas TuchelEnglandFrankrigPatrick Dorgu

Den danske landstræner og hans arbejdsgiver i DBU får skyld for mangt og meget, og anderledes kan det ikke være efter en tordnende VM-fiasko.

Der er det bare at tage imod, indtil Danmark er til EM i Storbritannien og har fået et godt facit i den turnering.

Alverdens forklaringer om generationsskifte, udskiftninger og modgang falder stort set for døve ører, når man ikke formår at komme forbi Belarus og Skotland, og sidenhen Tjekkiet.

Globalt problem

Men det er ikke det, vi her skal se på, men derimod den mystiske sag med 'AC' og Patrick Dorgus afbud.

Det var i sig selv ikke så mærkeligt, de meldte fra efter adskillige ugers skadespause.

Men mærkeligt blev det, da de så pludselig kunne spille i weekenden for FC Barcelona og Manchester United, for det var jo ikke, hvad landstræneren havde sagt i sidste uge ved udtagelsen og forklaret.

Det kan man vælge at slå landstræneren oven i hovedet med, og kommunikationen er da heller ikke til et 12-tal.

Men efter min bedste overbevisning kan landstræneren ikke bebrejdes, når spillere i især de største klubber har det med at falde fra, især når de har haft skader.

Prøv at spørg Thomas Tuchel i England, Zinedine Zidane i Frankrig og deres kolleger i andre af verdens største fodboldnationer, om de har bøvl med at få deres spillere fri, når der er Nations League-gruppekampe på menuen (Svar: Det har de).

Se listen: Så meget tjener de største landstrænere

Ude i den store verden er der gang i et enormt slagsmål, hvor klubber, ligaer og spillerforeninger er nogenlunde enige om at være sprutrasende på FIFA og de nationale fodboldforbund.

Klub-VM, det udvidede VM, alverdens nye FIFA-turneringer og andre FIFA-tiltag bliver blandet i én store pærevælling, så held og lykke med at forklare, at Nations League er en seriøs turnering og ikke bare venskabskampe med ny maling og en kendingsmelodi, som i øvrigt nu er kopieret og indført i Nordamerika, Afrika og snart Asien.

Arrogance og vrede

Det er den magtkamp, DBU her også bliver del af, for hvis der er noget, storklubber som FC Barcelona og Manchester United er bedøvende ligeglade med, er det Nations League.

I Spanien kalder de det 'El Virus FIFA', når spillere bliver skadet i landsholdstjeneste, og det begreb er rammende for klubbernes cocktail af irritation, vrede, selviske interesser og nedladende arrogance overfor landsholdsfodbold, der bare skal fylde så lidt som muligt.

Selvfølgelig er der gråzoner og nuancer, mange af dem, men det er det spil, Brian Riemer og DBU støder ind i her.

Det kan godt være, DBU kan kræve egne lægetjek og være hårde i filten overfor klubberne, hvis vi læser reglerne.

Men virkeligheden er, at landsholdene og forbundene skal have Fingerspitzgefühl og bevare et godt forhold til klubberne, både for egen skyld og deres spilleres.

Så det er alt for nemt at kræve, forbund som DBU skal sætte hårdt mod hårdt, da især når Danmark spiller om en anden- eller tredjeplads i Nations League. Og når Dorgu og Christensen faktisk har været temmelig alvorligt skadede.

Er man fortørnet over, DBU ikke går i krig for det her, kunne man passende også engagere sig oprigtigt i, hvem der bliver FIFA-præsident til marts, og om fodboldkalenderen bare skal blive ved med at få flere kampe årligt, hvilket er den underliggende årsag til slagsmålene om spilleres landsholdsture.

Riemer efterudtager dansk stjerne