Riemer efterudtager dansk stjerne
Patrick Dorgu tilslutter sig alligevel den danske landsholdslejr.

Patrick Dorgus navn var ingen steder at finde onsdag, da Brian Riemer i første omgang udtog det danske landshold.
Det skyldes, at han har siddet ude med en skade siden seneste landskampspause.
Patrick Dorgu var dog få dage forinden landsholdsudtagelsen begyndt at træne med igen i Manchester United.
Søndag gjorde han så comeback for den engelske storklub, da han fik en halv time i 4-4-kampen mod Aston Villa og sågar scorede opgørets sidste mål.
Derfor kunne man også undre sig over, at Patrick Dorgu ikke skulle afsted med landsholdet.
Men det skal han så også.
Brian Riemer bekræfter således over for TV 2 Sport, at han har efterudtaget Manchester United-danskeren.
Han er nu igennem de sidste tjek i Manchester, inden han rejser mod Danmark for at tilslutte sig holdet, lyder det.

Også Andreas Christensen har siddet ude med en skade, men gjorde ligesom Patrick Dorgu comeback med en halv times fodbold for FC Barcelona søndag aften.
Midtstopperens situation forbliver dog uændret, da Andreas Christensen selv har meldt fra på grund af sin skadessituation.
Danmark spiller lørdag ude mod Portugal, inden Norge gæste Parken tirsdag i næste uge.

Patrick Dorgu












