Brøndby-klar? Modtager flot hæder inden retur
Mamadou Jalloh vender inden længe hjem til Brøndby IF.

Brøndby IF får sig snart en 'ny' målmand.
Sæsonen er nemlig slut i Finland, og Mamadou Jalloh skal dermed retur til den københavnske vestegn.
Han har tilbragt kalenderåret på leje i VPS, der sluttede på sjettepladsen i den bedste finske række.
Den 19-årige keeper må samtidig ventes at slæbe en stor portion selvtillid med sig tilbage til Brøndby.
Han er således blevet kåret til Årets Spiller i VPS.
Det sker på bagkant af en sæson, hvor han i ligaen har spillet 31 ud af 32 mulige kampe.
Det har kastet ni clean sheets af sig, mens han har ladet sig passere 38 gange.

Mamadou Jalloh var også udlejet fra Brøndby til VPS i efteråret 2025, så returen til Brøndby er faktisk enden på et halvandet år langt samarbejde med den finske klub.
Lejeaftalen i Finland står til at løbe ud den 30. november, inden han kan tilslutte sig Brøndbys målmandsteam.
Mamadou Jalloh skrev i sommeren 2025 under på en ny aftale med Brøndby, som strækker sig frem til sommeren 2028.

Brøndby IF












