The Athletic: Manchester United fyrer Carrick Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

The Athletic: Manchester United fyrer Carrick

Manchester United befinder sig under nedrykningsstregen, og det ser nu ud til at få konsekvenser for Michael Carrick.

Michael Carrick laver en skæv mund.
Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Det lakker mod enden for Michael Carrick i Manchester United.

Efter en jammerlig sæsonstart, der har sendt den engelske storklub ned under nedrykningstregen i Premier League, forventes den 45-årige cheftræner nu at få sparket.

Det skriver det normalt velinformerede medie The Athletic.

Ifølge mediet har Manchester United allerede undersøgt mulighederne for at finde en afløser, og forventningen er, at Carrick bliver fyret inden klubbens næste kamp mod Liverpool på Anfield om den 22. november.

Manchester United fastholder dog, at der endnu ikke er truffet nogen endelig beslutning ifølge The Athletic.

Michael Carrick laver en skæv mund.
Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Blandt de mulige afløsere nævnes både USA's landstræner Mauricio Pochettino samt Eddie Howe og Julian Nagelsmann, der begge står uden job.

En eventuel fyring skal godkendes af medejer Sir Jim Ratcliffe og Glazer-familien, der fortsat er majoritetsejer i klubben.

Michael Carrick blev ansat i maj på en permanent toårig aftale efter et succesfuldt vikariat, hvor han førte Manchester United fra syvendepladsen til tredjepladsen i Premier League og sikrede Champions League.

Men succesen er i den grad udeblevet i denne sæson.

Aktuelt har klubben den kedelige rekord og ære af at være det hold i Europas top-5 ligaer, der har lukket allerflest mål ind.

Indtil videre har De Røde Djævle lukket 30 mål ind på tværs af alle turneringer i denne sæson.

Manchester United har blot vundet én af sæsonens første ti Premier League-kampe, og søndagens vanvittige 4-4-opgør mod Aston Villa har efterladt klubben på 18. pladsen i Premier League.

Dermed ser Carricks tid som permanent cheftræner ud til at blive en kort fornøjelse.

Kampanalyse 1,55 Mål i begge ender i topopgør Italien vs Frankrig Nations League Læs analysen her

18+ | Vilkår gælder | Hjælpelinje: 70 22 28 25 | stopspillet.dk | Selvudeluk via rofus.nu | Spil ansvarligt

Otte mål og drømme-indhop! Dorgu redder Manchester United

Mest læste

Notifications

Notifikationer