Se listen: Så meget tjener de største landstrænere Foto: Karl-Josef Hildenbrand/Mike Segar/Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

Se listen: Så meget tjener de største landstrænere

Et job som landstræner indebærer en gevaldig lønnedgang for flere store trænernavne.

Landstrænere
Foto: Karl-Josef Hildenbrand/Mike Segar/Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

At kalde verdens største landstrænere for underbetalte ville nok være en overdrivelse.

Og selvom hvervet som landstræner i langt de fleste tilfælde er dårligere lønnet end et trænerjob i en klub, så er det nok de færreste landstrænere, der går sulten i seng.

Det tyske avis, Bild, har for nyligt afdækket lønningerne for de bedst betalte landtrænere, og her kommer de økonomiske forskelle i den grad til syne.

Helt i toppen finder man den italienske stjernetræner Carlo Ancelotti, som står i spidsen for Brasilien. Ifølge Bild tjener han omkring 10 millioner euro om året - svarende til cirka 74,8 millioner kroner.

Ancelotti overtog jobbet som brasiliansk landstræner i maj 2025, efter at han afsluttede sit samarbejde med Real Madrid før tid. I den spanske storklub skulle italieneren årligt have tjent helt op mod 82,2 millioner kroner.

Klopp
Foto: Karl-Josef Hildenbrand/AFP/Ritzau Scanpix

På andenpladsen finder man Jürgen Klopp, der tidligere i år blev udnævnt som tysk landstræner.

Klopp får ifølge Bild omkring syv millioner euro om året som tysk landstræner. Det svarer til cirka 52,3 millioner kroner og gør ham til den bedst betalte landstræner i tysk fodbolds historie.

Men selvom lønnen er høj, er der tale om en markant lønnedgang for Klopp. Som fodboldchef hos Red Bull-koncernen skulle tyskeren have tjent omkring 89,7 millioner kroner om året.

Endnu større var lønnen i hans tidligere job som manager for Liverpool, hvor han angiveligt havde en grundløn på omkring 18 millioner euro om året, svarende til cirka 134,6 millioner kroner.

Og Klopp er langt fra den eneste store træner, der har accepteret en lavere løn for jobbet som landstræner.

Frankrigs Zinedine Zidane tjener ifølge Bild omkring 26,9 millioner kroner om året.

Det er væsentligt mindre end i hans tidligere job som træner for Real Madrid, hvor Zidane ifølge avisen tjente omkring 89,7 millioner kroner på årsbasis.

Også Portugals landstræner Jorge Jesus har taget en betydelig lønnedgang. Han får angiveligt cirka 29,9 millioner kroner.

I hans tidligere job som træner for den saudiarabiske klub Al-Nassr var lønnen omkring 89,7 millioner kroner om året.

Zidane
Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

Tallene illustrerer dermed meget godt forskellen på lønniveauet i topklubberne og på landsholdene.

Den fulde liste af trænerlønninger (omregnet fra euros til danske kroner) kan ses herunder:

Carlo Ancelotti, Brasilien – ca. 74,8 mio. kr.
Jürgen Klopp, Tyskland – ca. 52,3 mio. kr.
Mauricio Pochettino, USA – ca. 50,8 mio. kr.
Thomas Tuchel, England – ca. 44,9 mio. kr.
Luis de la Fuente, Spanien – ca. 37,4 mio. kr.
Jorge Jesus, Portugal – ca. 29,9 mio. kr.
Zinedine Zidane, Frankrig – ca. 26,9 mio. kr.
Xavi, Holland – ca. 22,4 mio. kr.
Lionel Scaloni, Argentina – ca. 17,2 mio. kr.
Ralf Rangnick, Østrig – ca. 15,0 mio. kr.
Ivan Jovanović, Grækenland – ca. 6,7 mio. kr.
Veljko Paunović, Serbien – ca. 4,9 mio. kr.

Vild sammenligning af FCM-komet: – Kopi af Cristiano Ronaldo

Mest læste

Notifications

Notifikationer