Skadet AGF’er meldes klar af landshold
Mikael Anderson er efter alt at dømme klar til comeback.

Det er efterhånden en måned siden, at Mikael Anderson senest har været i aktion for AGF.
Han har nemlig siddet ude med en skade.
Alligevel er han blevet udtaget til det islandske landshold.
Der er dog ikke tale om, at Island har udtaget en skadet spiller. I stedet er AGF-profilen blevet fit for fight igen.
Davíð Snorri Jónasson, der er assistenttræner på det islandske landshold, uddyber:
- Han er i god forfatning. Mikael har arbejdet sig tilbage fra sin skade. Tidslinjen er perfekt for os, og var der ikke internationale opgaver, så ville han have spillet for AGF i næste uge.
- Så han er klar, og hans forfatning er lige så god, som den kan være under de givne omstændigheder, siger han til Fotbolti.net.

Mikael Anderson var senest i aktion for AGF den 15. oktober.
Nu kan han se frem til landsholdsfodbold mod Bulgarien og Luxembourg.
Kommer han igennem landskampspausen uden en ny skade, vil han kunne gøre comeback for AGF fredag den 20. november, når Lyngby Boldklub skal en tur til Aarhus.

AGF
Mikael Anderson












