Grønbæk var aldrig i tvivl: Ville kun HSV Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Grønbæk var aldrig i tvivl: Ville kun HSV

Den danske landsholdsspiller overvejede ingen andre muligheder, da han denne sommer fik en mulighed for at skifte permanent til Hamburger SV.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

📍 Campo til landsholdssamling

De seneste sæsoner har ikke været nemme for Albert Grønbæk.

Den danske offensivspiller har haft svært ved at finde melodien i flere udenlandske klubber sideløbende med, at han har døjet med skadesproblemer.

Denne sommer skrev Grønbæk så permanent under med tyske Hamburger SV efter et lejeophold i foråret.

Danskeren fortæller, at han aldrig var i tvivl om, at det var den helt rette beslutning for ham.

- Jeg søgte noget kontinuerligt spilletid, og denne sommer var jeg sikker på, at det var det, jeg ville, for det vidste jeg, at jeg kunne få der.

- Jeg er super glad for, at det blev til en permanent aftale med HSV, for jeg synes, at jeg passer rigtig godt ind i tingene i klubben.

Så der var ikke andre muligheder i spil for dig? Det var bare HSV, det skulle være?

- Nej, det er rigtigt, det var det eneste, siger Albert Grønbæk.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Den danske landsholdsspiller står sammenlagt noteret for 17 optrædener for HSV, hvor det er blevet til fire scoringer og seks oplæg.

Albert Grønbæk åbnede i landsholdslejren også op for de seneste sæsoners modstand, og hvordan han har bearbejdet det.

Læs mere her:

Grønbæk i strid modstand: Søgte hjælp hos AGF-legende

Mest læste

Notifications

Notifikationer