Tidligere FCK-stjerne skred fra stor regning i Danmark
Pep Biel har en flytteregning på næsten 100.000 kroner til at ligge i Danmark.

Pep Biel var en væsentlig skikkelse, kort inden han for fire år siden forlod Danmark.
Han nåede tre sæsoner i FC København, hvor det blandt andet blev til hæder som Årets Profil i Superligaen.
Men det er ikke kun hans evner inden på banen, der vækker hans navn til live.
Det gør en ubetalt flytteregning også.
Det fremgår af Statstidende, at der er rejst krav om et beløb på i alt 99.257,78 kroner fra den 30-årige spanier.
Selve flytteregningen lyder på 93.000 kroner.
Fogedretten på Frederiksberg kan dog melde om problemer til B.T.
- Betalingspåkravet er forkyndt for Pep Biel Mas Jaume i Statstidende, og det er endnu ikke lykkedes at forkynde for den anden skyldner.
Pep Biel nåede 128 kampe i FCK-trøjen. Det kastede 32 mål og 28 oplæg af sig.

Aktuelt tørner han ud for Charlotte FC, hvor det i denne sæson er blevet til 13 scoringer og 10 oplæg i 34 MLS-kampe.
Han tjener omkring 20 millioner kroner om året.

FC København












