FCM-stjerne hylder Jakob Poulsen: Ham har jeg lært rigtig meget af Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

FCM-stjerne hylder Jakob Poulsen: Ham har jeg lært rigtig meget af

Han er blevet en leder i FC Midtjylland, og han har lært meget af den nuværende AGF-træner.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Rasmus Nissen Kristensen vendte denne sommer hjem til den midtjyske hede, hvor han skrev under på en længerevarende aftale.

Kort efter blev den hjemvendte stjerne udnævnt til klubbens anfører, og det er noget, som 'NK' lige har skulle vænne sig til.

I et interview til FC Midtjyllands sæsonmagasin sætter Rasmus Nissen Kristensen ord, hvordan det er at blive anfører, når man ikke har prøvet det før.

- Jeg prøver stille og roligt at finde min vej ind i det. Når jeg ved, hvordan folk er, og hvordan de bedst tager imod vejledning, kommer jeg også til at skrue op for de ting, jeg er bedste til, og som jeg mener, der kan ændres på, siger Rasmus Nissen Kristensen blandt andet.

I interviewet fremhæver FC Midtjylland-kaptajnen også flere ledere, han lader sig inspirere af.

Heriblandt AGF's cheftræner Jakob Poulsen, som spillede i FC Midtjylland senest, Rasmus Nissen Kristensen var i klubben.

- Han [Jakob Poulsen] var min anfører, da jeg kom op i førsteholdstruppen. Ham har jeg lært rigtig meget af - den måde, han var på, var klasse. Han var super over for alle, men stillede samtidig krav, siger Rasmus Nissen Kristensen, der foruden Jakob Poulsen også nævner Lasse Schöne og Lorenzo Pellegrini som andre eksempler.

Rasmus Nissen Kristensen og Jakob Poulsen nåede at spille 77 kampe sammen i FC Midtjylland.

For AGF-fansene bliver der god grund til at holde øje med El Cambio-samarbejdet de kommende år.

Læs mere her:

Flere AGF-kometer på vej? El Cambio-boss deler store ambitioner

Mest læste

Notifications

Notifikationer