Inden Danmark: Norsk angriber rejser hjem
Jørgen Strand Larsen forlader den norske landsholdslejr.

Det norske landshold har foretaget en udskiftning i truppen,
Det norske fodboldforbund oplyser således på X, at Jørgen Strand Larsen er rejst hjem.
Det skyldes en skade.
I stedet er Viking FK-angriberen Erik Botheim blevet udtaget. Han står i forvejen noteret for to A-landskampe.
- Efter undersøgelse af Jørgen Strand Larsens ankel og efterfølgende dialog med landsholdslægen og landsholdstræneren er det blevet besluttet, at det bedste for Strand Larsen er at vende retur til klubben for at genoptræne, skriver Norges landshold på X.
Dermed vender Jørgen Strand Larsen snuden mod London og Crystal Palace, hvor han i denne sæson står noteret for en enkelt scoring i otte Premier League-kampe for det kriseramte mandskab.
Meldingen kommer seks dage før Norges kamp i Parken mod Danmark tirsdag i næste uge.

Inden da venter der Ståle Solbakken og kompagni en opgave mod Wales, mens Danmark på lørdag ramler sammen med Portugal.

Danmark
Norge












