Tidligere Brøndby-træners far blev meldt død af forbund – så slettede de udmeldingen Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Tidligere Brøndby-træners far blev meldt død af forbund – så slettede de udmeldingen

Den tidligere Brøndby-træner Steve Coopers far blev for en kort stund meldt død, skriver tabloidmedie.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Steve Cooper stoppede denne sommer som træner i Brøndby IF, og den walisiske cheftræner har for nuværende ikke indtaget en ny træneropgave.

I denne uge blev han dog ufrivilligt midtpunkt i en noget mærkværdig sag.

Tidligere på ugen skrev det walisiske fodboldforbund ud, at Steve Coopers far, den tidligere Premier League-dommer Keith Cooper, var gået bort i en alder af 78 år.

Efterfølgende er udmeldingen fra fodboldforbundet blevet slettet.

Det skriver The Sun.

Flere andre medier har ligeledes skrevet om nyheden, men har siden trukket historien om, at Steve Coopers far skulle være gået bort tilbage.

Det walisiske fodboldforbund er ikke kommet med en yderligere forklaring på den slettede udmelding.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Keith Cooper nåede at være dommer i Premier League fra 1993 og frem til 1996, men var også forinden en fast dommer i de bedste engelske rækker.

Læs mere om Brøndby her:

Brøndby melder ud: Profil bliver hjemme fra landsholdet

Mest læste

Notifications

Notifikationer