Bøderegn over Brøndby og AB Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Bøderegn over Brøndby og AB

Der er blevet tildelt bøder til de to klubber efter pokalmødet sidst i oktober.

Brøndby IF's fans til en udekamp mod OB.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Den 27. oktober ramlede Brøndby og AB sammen i Pokalen.

Kampen bød undervejs på flere episoder med pyroteknik og kasteskyts fra fansene, og det har Fodboldens Disciplinærinstans nu slået ned på.

I alt er der blevet langet fire bøder ud for fansenes adfærd i kampen - de tre af bøderne til AB.

Brøndbys betingede tilskuersanktion ikke udløses af episoderne.

Brøndby slipper med en bøde på i alt 5.000 kroner for kastegenstande af mindre farlig karakter.

Dommeren har her indberettet, at der er tale om kast med ølkrus, lightere og snusbeholdere.

Der er i sagen også beskrevet en røgbombe, som blev kastet på banen i det 55. minut af opgøret.

Det har dog ikke været muligt at identificere, hvilket tilskuerafsnit den blev kastet fra, og ingen af de to klubber bliver derfor straffet for den hændelse.

Brøndby IF's fans til en udekamp mod OB.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Til gengæld kan AB se frem til tre bøder med et samlet beløb på 51.500 kroner.

De 9.000 af kronerne kommer fra antændelse af ni styk pyroteknik.

Derudover straffes AB også for, at der blev kastet fem styk pyroteknik på banen. Det medførte en samlet kampafbrydelse på halvandet minut og koster 37.500 kroner i bøde.

De sidste 5.000 kroner skyldes, at AB efter kampen offentliggjorde et klip på klubbens officielle Instagram-profil, hvor der kunne ses affyring af pyrotekniske effekter ved indløb til opgøret.

Fodboldens Disciplinærinstans har dermed vurderet, at AB har promoveret brugen af ulovlig pyroteknik.

Brøndby har ikke mulighed for at appellere kendelsen, mens AB har to uger til at appellere.

Brøndby-klar? Modtager flot hæder inden retur

Mest læste

Notifications

Notifikationer