Afslører: Storklubber følger kæmpe Superliga-talent
En række storklubber har kig på et af Superligaens største talenter.

I sommer solgte de en af de dyreste spillere, der er taget fra Superligaen, til Premier League.
Og i 2027 tyder meget på, at der kommer endnu mere gang i spillersalgene, især i sommerens store transfervindue.
Og det er ikke hvem som helst, der er ved at være rift om.
Attraktivt stortalent
Det er FC Nordsjællands Prince Amoako Junior, der vækker opsigt.
Flere ghanesiske medier skriver, at Paris Saint-Germain har kig på FCN-stortalentet.
Og mens der intet konkret er nu eller lige oppe over, har Prince Amoako Junior længe været en spiller, der er interessant for en række europæiske topklubber.

I sommer var der rygter om klubber som Brighton, der følger FCN tæt, og storklubber som Arsenal, Tottenham og Manchester United, og forud for torsdagens FCN-kamp ude mod AS Monaco dukkede PSG op igen i ghanesiske medier, en klub der også blev nævnt i sommer.

Følger ham tæt
FC Nordsjælland havde i sommer ingen interesse i at sælge Prince Junior, og som Campo også beskrev tilbage i foråret, er interesssen fra klubber som PSG og Manchester United ikke ny.
En række klubber følger ifølge Campos oplysninger fortsat Prince Junior tæt, og efter en sommer i 2026, hvor FCN holdt sammen på og styrkede truppen, er der i 2027 lagt op til omfattende salg, der både kan indbringe mange millioner og give plads til nogle særdeles lovende årgange fra FCN og Right To Dream.
Spillere som Noah Markmann, Juho Lähteenmäki og Justin Janssen vil også med stor sandsynlighed være attraktive på markedet især næste sommer, mens FCN næppe vil være interesseret i at sælge i januar.
FCN's nøjedes med at sælge Caleb Yirenkyi i 2026's sommertransfervindue, hvor Coventry løb med midtbane- og forsvarsprofilen efter interesse fra en række storklubber, herunder FC Porto.
Læs også om Superligaens spillerbudgetter her og se, hvad klubber som FCN, FCM, FCK, AGF og Brøndby har til spillerkøb.

AS Monaco
FC Nordsjælland
Manchester United
Paris Saint-Germain












