Fremhæver AGF-keeper som banens bedste i europæisk remis Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Fremhæver AGF-keeper som banens bedste i europæisk remis

Mads Hedenstad gjorde et flot indtryk mellem stængerne torsdag aften.

Mads Hedenstad
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Han har på det seneste måtte finde sig til rette som andetvalg i Superligaen.

Men i pokalturneringen og ikke mindst i Conference League har Mads Hedenstad fået chancen mellem stængerne i AGF-målet.

Og den tillid takkede den norske keeper for torsdag aften, hvor han var blevet valgt til opgøret mod SC Braga i tredje spillerunde af den europæiske turnering.

Den 26-årige målmand leverede kampen igennem flere flotte redninger og holdte gæsterne fra fadet, således at han efter opgøret kunne notere sig sæsonens første personlige clean sheet.

Braga havde efter kampen registeret 2,35 xG, men det var ikke nok til at passere Mads Hedenstad, der nu også høster roser i Portugal.

Mads Hedenstad
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det portugisiske sportsmedie zerozero.pt noterede sig følgende i deres liveblog fra kampen.

- Mads Hedenstad blev af redaktionen kåret som kampens bedste spiller. Målmanden leverede flere gode og vigtige redninger, som forhindrede holdet fra Minho-regionen (Braga, red.) i at score.

AGF skal i Conference League-aktion igen den 26. november, når de møder Hedenstads landsmænd fra Brann på udebane i Norge.

Stor Jakob Poulsen-ros: Der var vi vanvittigt gode

Mest læste

Notifications

Notifikationer